I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset d. 1. marts 2007 og de efterfølgende uroligheder i forskellige bydele i København, var der i det første døgn 21 henvendelser med relation til urolighederne til flere forskellige hospitaler i Region Hovedstaden.
I de efterfølgende to døgn var der hhv. ni og syv henvendelser med relation til urolighederne.
Hovedparten af disse kontakter drejede sig om personer, der selv henvendte sig om skader på forskellige skadestuer i regionen. Kun få blev indbragt med ambulance.
Skademønstret hos de tilskadekomne spænder fra fyrværkeriskader, brandsår, lettere skader som følge af kast med brosten, heraf enkelte knoglebrud, samt forstuvninger. Ingen skader har været livstruende og kun i ganske få tilfælde har der været behov for indlæggelse.
Henvendelse tilChef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Freddy Lippert
Evt. henvendelse via AMK Rigshospitalet, tlf. 35 45 31 93
Nyheds- og Strategichef Marianne Uldall Jepsen, tlf. 26 73 04 95