Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Bioteknologi i gymnasiet er en succes

17 flere gymnasier tilbyder studieretningen bioteknologi fra årsskiftet.
Mere end 300 gymnasie-elever forventes at læse bioteknologi fra årsskiftet
I år startede 130 gymnasieelever på bioteknologi i Region Hovedstaden. Nu bliver forsøgsordningen udvidet med 17 gymnasier, så fra januar forventes mere end 300 1.g’ere at give sig i kast med fysik, kemi, matematik og biologi.

Rungsted Gymnasium var blandt de første gymnasier med bioteknologi
Hverdagen har meldt sig på regionens gymnasier oven på sommerpausen fra bøgerne. Men for 17-årige Nadia Chaaban fra Rungsted Gymnasium har det langt fra været en sur pligt at kaste sig over skolearbejdet igen. Hun startede i januar på studieretningen bioteknologi, og siden da har hun været svært tilfreds med at gå i skole:

Giver bredt kendskab til biologi, matematik, fysik og kemi
”Det var som om, det hele faldt på plads for mig, da jeg startede på bioteknologi. Jeg interesserer mig rigtig meget for biologi, men alt det der med økosystemer og søer har aldrig fanget mig. På bioteknologi får man en blanding af biologi, matematik, fysik og kemi. Man får et bredt kendskab til, hvordan kroppen fungerer. Og det passer godt til mig.”

Regionen udbreder studieretningen
Rungsted Gymnasium og syv andre gymnasier startede med at udbyde bioteknologi i januar i år. Det er Region Hovedstaden, der har støttet initiativet med den nye studieretning, og regionen har netop besluttet at bevilge penge til, at yderligere 17 gymnasier kan tilbyde bioteknologi fra januar 2010. Regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen glæder sig over interessen blandt gymnasier og elever:

Bioteknologi skal inspirere de unge til en naturvidenskabelig uddannelse
”Det er dejligt, at så mange af regionens gymnasier vælger at oprette bioteknologi. Efter det første halve år med studieretningen kan vi jo se, at den er en succes blandt eleverne. Og vi håber selvfølgelig på, at den bidrager til, at flere unge vælger en naturvidenskabelig uddannelse på sigt.”

Ikke kun for drenge
Mange naturvidenskabelige studieretninger har svært ved at tiltrække piger. Men nogenlunde lige mange piger og drenge har valgt bioteknologi. Det betyder, at flere piger forlader gymnasiet med så meget naturvidenskab i bagagen, at de lever op til kravene på de naturvidenskabelige videregående uddannelser. Et plus for erhvervslivet i regionen, der skriger på veluddannet arbejdskraft inden for natur, teknik og sundhed.

Formler skræmmer ikke, når lægekitlen er målet
Nadia Chaabans klasse består da også af lige mange piger og drenge. Lange formler i både matematik, fysik og kemi skræmmer ikke gymnasieeleven. Især ikke når lægekitlen er målet med de mange udregninger:

En god blanding af teori og forsøg
”Jeg var da lidt nervøs for, hvor svært det ville blive, inden jeg startede. Men vi lagde ud med en grundig og basal introduktion, så alle kunne være med. Det hjælper også, at vi tit laver forsøg, hvor vi bruger den teori, vi lærer. Vi har f.eks. lige lavet et forsøg med at farve forskellige stoffer, så man kan se generne. Og når jeg ved, at jeg vil være læge, så giver det jo god mening.”


Yderligere oplysninger

  • Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf. 4364 2521
  • Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88