Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Region Hovedstaden ønsker at løse Samariten fra deres bud

Pressemeddelelse: Det har forretningsudvalget besluttet på et møde i dag.
Region Hovedstadens forretningsudvalg har på et møde i dag besluttet, at man vil være indstillet på at løse Samariten Ambulans AB fra deres bud på 4 beredskaber ud af Region Hovedstadens 44 udbudte beredskaber.

Vil tildele opgaven til Københavns Brandvæsen
Hvis der opnås en aftale med Samariten om at løse selskabet fra deres bud, så agter Region Hovedstaden at tildele Københavns Brandvæsen opgaven. Københavns Brandvæsen var eneste anden byder i dette område.

Vil ikke gå på kompromis
Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) ser nu frem til, at der bliver skabt klarhed om sagen.

- Det overordnede hensyn er, at vi får et sikkert og godt beredskab, og det ønsker vi politikere ikke at gå på kompromis med. Samariten har bedt om at blive løst fra deres bud på de fire beredskaber. Akutberedskabet er utrolig vigtigt for borgerne og en vigtig samfundsopgave. Derfor ønsker vi i forretningsudvalget nu en afklaring, siger Vibeke Storm Rasmussen (S).


Yderligere oplysninger:

  • Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, telefon 4364 2521
  • Koncerndirektør, Morten Rand Jensen, mobil 2673 3820
  • Pressevagten 7020 9588

Fakta om ambulancekørsel:

  • Samariten vandt fire ud af 44 beredskaber i Region Hovedstaden. 
  • Samariten vandt ambulancekørslen i dele af København, da de havde givet det økonomisk mest fordelagtige bud. Region Hovedstaden kunne ifølge udbudsreglerne ikke tage et andet bud. 
  • Region Hovedstaden er indstillet på at løse Samariten fra det bud, de har givet.
  • De fire ambulancer er en del af beredskabet i det indre København.
  • Region Hovedstaden ønsker at tildele Købehavns Brandvæsen, der var den eneste anden byder, ambulancekørslen i dele af København.
  • De leverandører, der skal køre ambulancer for Region Hovedstaden fra 1. september 2009, skal alle opfylde de samme kvalitetskrav.
  • Falck A/S skal stå for ambulancekørsel i størstedelen af regionen, mens Frederiksberg Brandvæsen skal køre på Frederiksberg og i Vanløse.