Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Katja Kayser tiltræder som ny koncerndirektør i august

Kayser får ansvaret for regionens psykiatri, handicap og det kommunale samarbejde.

Ny koncerndirektør i Region Hovedstaden fra 1. august: Katja KayserNy direktør for psykiatri, handicap og kommunalt samarbejde starter 1. august
Den 1. august 2010 tiltræder den 51-årige cand. jur. og Master of Public Management Katja Kayser som koncerndirektør i Region Hovedstaden. Hendes ansvarsområder bliver psykiatri, handicap og det kommunale samarbejde.

Direktør-erfaring fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune
Katja Kayser kommer fra en stilling som administrerende direktør i Odense kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, hvor hun har været ansat siden 2007.

Glæder sig til at komme i gang
I sin tid i Odense Kommune har Katja Kayser stiftet bekendtskab med de områder, hun nu får ansvar for i regionen, og hun glæder sig til at komme i gang med arbejdet:

Strategisk tilgang skal sikre udvikling af psykiatri, handicap og kommunalt samarbejde
- Det bliver utrolig spændende og udfordrende at skulle have ansvaret for psykiatri, handicap og det kommunale samarbejde. Det er områder, som jeg kan lide at beskæftige mig med, og som jeg har en strategisk indgang til. Alle tre områder vil stå over for store udfordringer i de kommende år, og jeg ser frem til at skulle stå spidsen for udvikling og kvalitetssikring over hele linjen, siger Katja Kayser.

Ser frem til medarbejderansvaret
Jobbet betyder, at Katja Kayser bliver ansvarlig for en stor gruppe medarbejder, og den del ser hun med stor begejstring frem til.

Involverende og delegerende lederstil
- Jeg kan godt lide mennesker og samarbejde. I min lederstil er jeg meget involverende og delegerende. Jeg mener, at beslutninger træffes bedst, når der er flere medspillere på holdet, siger Kayser.

Fagbevægelsen og Arbejdsministeriet er også på CV’et
Før ansættelsen i Odense Kommune har Katja Kayser blandt andet været i fagbevægelsen som forbundsdirektør i BUPL og direktør i Fagbevægelsens kompetencecenter (FKC). Og før det, var hun i staten i hhv. Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsministeriet.


Yderligere oplysninger

  • Katja Kayser, tlf. 24 63 94 61
  • Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88