Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 
Tilbage til menuen

Region Hovedstaden er Danmarks forskningsflagskib

Region Hovedstadens psykiatri og hospitaler – med Rigshospitalet i spidsen – er Danmarks flagskib inden for klinisk forskning.
Forskning i verdensklasse
Der forskes for omkring én mia. kr. årligt på Region Hovedstadens hospitaler – og i alt er ca. 1.000 personer direkte ansat i forskningsstillinger. Det er med til at gøre regionen til landets absolutte flagskib, når der tales om klinisk forskning. Ser man på antallet af citationer i de førende internationale, videnskabelige publikationer, som er en metode til at måle kvaliteten af forskningen, så er forskningen her fra regionen i absolut verdensklasse.

Spredt ud over hele regionen
- Forskningsevalueringen fra 2009 viser, at omkring halvdelen af forskningen her i regionen foregår på Rigshospitalet. Men faktisk forskes der i stort set hele regionen. I alt bedrives der forskning på hovedparten af vores hospitaler og i psykiatrien – og i høj grad koncentreret omkring områdehospitalerne (Hvidovre, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital), forklarer udviklingschef Kristian Johnsen fra Region Hovedstadens Forskning og Innovation.

Forskning med mange formål
Kristian Johnsen understreger desuden, at sundhedsforskningen i regionen har mange formål. Vigtigst er naturligvis at sikre borgerne den bedst mulige behandling – også på længere sigt. Men herudover handler et aktivt forskningsmiljø også om at sikre sundhedspersonalet de bedste vilkår for at udøve og udvikle deres færdigheder. Det handler blandt andet om at udvikle nye medicinske, kirurgiske og medicotekniske løsninger til gavn for både patienter og regionens erhvervsliv. Og endelig handler det også om at være med til at effektivisere driften af hospitalerne.

Der forskes bredt og dybt
Den kliniske forskning i regionen spænder meget vidt: Regionens forskere er meget langt fremme, når det gælder forskning i de store sygdomsgrupper som fx kræft, sukkersyge og sygdomme i nervesystemet. Men der forskes intensivt i mange andre sygdomme – og i forebyggelse og sundheds¬fremme. Mange af hospitalernes forskere er samtidigt også tilknyttet et universitet – og derigennem involveret i grundforskningen. Og endelig er forskningsindsatsen i regionen spredt over mange faggrupper – fra læger og biologer til sygeplejersker, fysioterapeuter og mange flere.

Borgerne spiller en aktiv rolle
- Et vigtigt aspekt i vores forskningsindsats er, at borgerne faktisk spiller en afgørende og meget aktiv rolle for at sikre, at vi har et godt sundhedsvæsen. Mange helt almindelige borgere og patienter deltager i de medicinske forsøg, der foregår på hospitalerne – og det er helt afgørende for, at forskningen i sidste ende kan omsættes til konkrete resultater og dermed til god pleje og behandling. Samtidig må man også gå ud fra, at den store velvillighed, som patienter og borgere viser ved at deltage i vores medicinske forsøg, understreger, at de faktisk stoler på forskningens betydning og på forskerne – og dermed på det etiske og videnskabelige system, der støtter op omkring de enkelte projekter, siger Kristian Johnsen.

Samarbejdet med universiteterne
- Et af de steder, hvor vi gerne vil stå endnu stærkere i fremtiden, er i samspillet med andre forskningsmiljøer – med regionens forskellige universiteter. Aktuelt udmøntes dette ønske med Global Excellence programmet, der præmierer gode behandlings-, uddannelses- og forskningsmiljøer. Et andet område, vi gerne vil styrke, er fælles forskning i snitfladerne til kommunernes og praksissektorens opgaver – dvs. mere forskning i forebyggelse i pleje og i omsorgsområdet, fortæller Kristian Johnsen.