Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 
Tilbage til menuen

”Vi skal have bedre behandlingsmetoder”

Se, hvad formanden for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg, Marianne Stendell (S), vil med regionens forskning.
marianner stendell
Hvorfor er offentlig forskning vigtig?
- Det offentlige har – set fra mit synspunkt – pligt til også at forske i sygdomsområder, som den private sektor overser, fordi de måske ikke kaster så mange penge af sig. Det kunne være KOL og andre områder, hvor der muligvis ikke er de store penge at tjene, men stadig mange patienter at behandle.

Hvorfor er forskning vigtig i Region Hovedstaden?
- Region Hovedstaden har ikke tidligere haft et politisk forskningsudvalg, og når vi nu har nedsat et, er det et udtryk for en opprioritering af forskningen som felt i regionen. Det gør vi, fordi forskningen skal være til gavn for os alle sammen; vi skal have bedre lægemidler og bedre behandlingsmetoder. Og som formand for udvalget har jeg også ambitioner om, at få forskningen helt ud til offentligheden: Vi skal fortælle og demonstrere for borgerne, at forskningen er noget, der gavner os alle. Det er noget, vi skal leve af i fremtiden.

Hvad er formålet med regionens forskning?
- Der er tre hovedformål: Den skal først og fremmest sikre borgerne bedre behandlingsmuligheder, den skal give kompetenceudvikling for vores ansatte, og den skal også give os et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan klare sig internationalt. Sundhedsforskningen er med til at skabe økonomisk vækst i regionen. Det er regionens eneste egentlige spidskompetence; det eneste sted, vi for alvor skiller os ud, er altså bio-sundheds-området. Derfor skal vi styrke det spor – og det gør vi blandt andet med et tættere samarbejde med de private virksomheder.

Hvor står regionens forskning stærkt i dag?
- Vi er som sagt gode på biotek- og farma-området. Der bruges omkring 1 mia. kr. om året på sundhedsforskning i regionen, og det er i virkeligheden meget godt. De penge, skal vi sikre, bliver udnyttet godt. Fremadrettet vil vi gerne tiltrække og fastholde flere internationale topforskere her i regionen – både fra Danmark og fra udlandet. Det kan blive starten på en positiv spiral, hvor et aktivt forskningsmiljø tiltrækker flere forskere osv.

Og hvor skal vi styrke os endnu mere?
- Igen må jeg svare bio-sundheds-området – hvor der er behov for at satse yderligere på den kliniske forskning. Samarbejdet i det, man kalder Medicon Valley kører rigtigt godt – og det skal yderligere støttes og styrkes. Et andet meget konkret område er Rigshospitalets strålingsenhed, hvor vi i regionen har søgt Sundhedsministeriet om midler til at etablere et partikelterapianlæg til kræftbehandling. I Lund i Sverige har de etableret det, de kalder European Spallation Source, som også rummer store muligheder for sundhedsforskningen. Og hvis vi kunne få et samarbejde mellem Rigshospitalet og Lund på det her område, så ville vi stå meget, meget stærkt – også internationalt. Vi afventer stadig svar på ansøgningen i ministeriet – og krydser fingre.

Er der andre forskningsområder, der bør fremhæves?
- Det er i hvert fald nogle områder, der let bliver overset. Fx arbejder vi også på, hvordan samarbejdet mellem kommunerne, de praktiserende læger og regionen om forskning på sundhedsområdet kan blive bedre. Det handler blandt andet om at sikre det sammenhængende patientforløb, så patienterne ikke mærker, at de skifter fra at være i regionens hænder, når de er indlagt til at være i kommunalt regi, når de får hjemmepleje. Det er et forskningsfelt, som har stor betydning for den enkelte borger – men ikke påkalder sig stor opmærksomhed.