Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hovedpineforskning i verdensklasse

Landets største neurologiske afdeling har til huse på Glostrup Hospital – og her arbejder også landets og nogle af verdens fremmeste eksperter i hovedpine på Dansk Hovedpinecenter.
En invaliderende lidelse
Omkring ti procent af Danmarks befolkning har hovedpine en gang om ugen eller oftere. Mange er nærmest invalideret af en hovedpinelidelse, som fx migræne eller spændingshovedpine. Det er denne patientgruppe, der er i fokus på Dansk Hovedpinecenter, der årligt behandler omkring 1.000 nye patienter og følger omkring 2.500 patienter i ambulant kontrol.

Tværfaglig behandling hjælper
- Vores erfaringer viser, at vi faktisk er i stand til at hjælpe langt de fleste af vores patienter – selvom andre har måttet opgive patienterne, indleder professor ved Københavns Universitet og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter Jes Olesen. Han forklarer videre, at alle patienter på centeret behandles af en neurolog – og at mange desuden får tværfaglig behandling af fx fysioterapeut, psykolog, tandlæge, neurokirurg, psykiater eller specialsygeplejerske.

Førende på verdensplan
Klinikken har så gode resultater af deres hovedpinebehandling, at den i dag rangerer blandt de tre førende på verdensplan. Og forskningen fra klinikken har bl.a. belyst arveligheden ved migræne og resulteret i helt nye behandlingsmetoder for forskellige typer hovedpine.

Flere udenlandske patienter, tak
- Fremover vil vi meget gerne i langt højere grad kunne modtage patienter fra udlandet. I de kommende år vil også fortsætte vores forskningsindsats på alle niveauer, understreger Jes Olesen.


Dansk Hovedpinecenter's hjemmeside