Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Derfor vælger Rigshospitalet, som de gør

Behandling af lungehindekræft er mere kompliceret end et valg mellem Vinorelbine og Alimta.
Foto af Rigshospitalet.
Normalt bruges kombinationer
Lungehindekræft kan behandles med operation, stråleterapi og kemoterapi. Langt de fleste patienter kan imidlertid ikke opereres og tilbydes normalt alene kemoterapi. Her bruger Rigshospitalet normalt en kombination af to stoffer, hvoraf det ene er Cisplatin eller Carboplatin kombineret med fx Alimta, Vinorelbine eller Gemcitabin.

Alimta ikke altid bedst
Hvad der bliver valgt, afhænger af den enkelte patients sygdom. Men i DR-programmet ”Når lægen ved bedst” fremstår det som om, at Alimta altid er den bedste behandling og brugen af Vinorelbine sandsynligvis er fejlbehandling. Det har imidlertid intet på sig.

Udenlandske eksperter anbefaler kombination
Meldingen fra udenlandske eksperter og organisationer på det lungeonkologiske område er, at man anbefaler behandling med en kombination af to stoffer. Men ingen har konkluderet, at det ene stof skal være Alimta. Det er kun Danmarks Radio, der har konkluderet det.

Udenlandske eksperter enige med Rigshospitalet
To af de eksperter, som DR bruger i programmet og tager til indtægt for, at de anbefaler Alimta frem for noget andet middel har oven i købet bekræftet overfor Rigshospitalet, at det ikke forholder sig sådan.

Misbrugte kilder
Dr. Rolf Stahel, leder af lungeonkologisk klinik på University Hospital i Zürich i Schweiz bekræfter den 25. juni 2008 over for Rigshospitalet, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at en specifik 2-stofs kombination er bedre end andre 2-stofs kombinationer. Dr. Ulrich Gatzemeier, leder af lungeonkologisk afdeling på Grosshansdorf Hospital, konkluderer den 26. juni 2008, at der ingen basis er for at mene, at en behandling med Cisplatin og Alimta er bedre end andre af de anvendte 2-stofs kombinationer. Det er blot en mulighed for behandling blandt flere andre.

Lægemiddelstyrelsen bakker Rigshospitalet op
Desuden har overlæge Jens Ersbøl fra Lægemiddelstyrelsen over for Rigshospitalet den 10. juli 2008 bl.a. skrevet følgende:
”… lægerne på onkologisk afdeling på Rigshospitalet kunne fortsætte med den kombinationskemoterapi, man allerede anvendte, idet der ikke var belæg for at antage, at behandling med Cisplatin + Alimta ville være markant bedre. Den beslutning kan heller ikke kritiseres, når man læser de publicerede resultater af den anvendte behandling med cisplatin + Vinorelbine (British Journal of Cancer 2008;99:44-50).”

DR kendte udenlandske eksperters holdning
Danmarks Radio har hele tiden kendt til Ulrich Gatzemeier og Rolf Stahels holdning, ligesom de har interviewet Jens Ersbøl men udeladt at bruge ham i udsendelsen. Programmet ”Når lægen ved bedst” har derfor forståeligt nok gjort patienter og pårørende bange.

Brev fra Rigshospitalet til patienter med lungehindekræft
Rigshospitalet har siden udsendt et brev til patienter med lungehindekræft.
Her står der bl.a.:
”Afgørende for os er, at der stadig ikke er nogen behandling mod lungehindekræft, som er dokumenteret bedre, end den, du får eller har fået her på Rigshospitalet. Det gælder uanset,
om du er blevet eller bliver behandlet med Vinorelbine eller Alimta.”

Øvrige artikler i temaet


  • Når DR ved bedst

    I DR-dokumentaren, ”Når lægen ved bedst”, blev der rettet en sønderlemmende kritik af Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft og ikke mindst onkolog og
    overlæge Jens Benn Sørensen.

  • Regionsdirektøren: Det er for groft

    Regionsdirektør Helle Ulrichsen er ikke venligt stemt efter DR’s program. Hun har intet imod, at pressen passer sit arbejde, men hun mener DR er gået for langt.

  • Ingen forsøgskaniner her

    Rigshospitalet følger alle normale procedurer for brug af et præparat.

  • Tre skarpe til DR

    Tre skarpe til dokumentarchef i DR, Steen Jensen:

  • Ikke dokumentation for påstand i DR-program

    DR-dokumentaren "Når lægen ved bedst" konkluderede, at stoffet Alimta er mere effektivt en stoffet Vinorelbine. Det er regionens vurdering, at der ikke findes dokumentation for påstanden.

  • Rigshospitalet stævner DR for tv-dokumentar

    Den 27. oktober 2008 har Rigshospitalet og overlæge Jens Benn Sørensen lagt sag an mod Danmarks Radio for en tv-dokumentar om Rigshospitalets behandling for lungehindekræft.