Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ingen forsøgskaniner her

Rigshospitalet følger alle normale procedurer for brug af et præparat.

Alimta har en EU-godkendelse, og det har Vinorelbine ikke. Men det betyder på ingen måde, at patienter med lungehindekræft har fungeret som en form for forsøgskaniner i forhold til Vinorelbine. Rigshospitalet følger alle normale procedurer for brug af et præparat.

Alimtas EU-godkendelse er en markedsføringstilladelse
Alimta blev godkendt i EU den 20. september 2004 til behandling af patienter med lungehindekræft, som ikke kan behandles kirurgisk, i kombination med Cisplatin. Alimta er derfor det eneste lægemiddel, der specifikt er godkendt til denne kræfttype.

Men der er tale om en markedsføringstilladelse, der i princippet kun betyder, at et lægemiddel lever op til nogle nærmere definerede krav til kvalitet, sikkerhed og virkning, samt, at det såkaldte benefit/risk forhold er positivt.

Fri ordinationsret for læger
Om lægemidlet skal tages i brug, afgør de kliniske eksperter på området. I Danmark har læger fri ordinationsret, derfor er der heller ingen pligt til at tage et nyt markedsført lægemiddel i brug. En læge kan ud fra sin ekspertviden vurdere, at en anden etableret behandling kan være lige så effektiv – eller måske bedre. Det er tilfældet med Vinorelbine.

Tekst af Leon F. Skytte

Øvrige artikler i temaet


  • Derfor vælger Rigshospitalet, som de gør

    Behandling af lungehindekræft er mere kompliceret end et valg mellem Vinorelbine og Alimta.

  • Når DR ved bedst

    I DR-dokumentaren, ”Når lægen ved bedst”, blev der rettet en sønderlemmende kritik af Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft og ikke mindst onkolog og
    overlæge Jens Benn Sørensen.

  • Regionsdirektøren: Det er for groft

    Regionsdirektør Helle Ulrichsen er ikke venligt stemt efter DR’s program. Hun har intet imod, at pressen passer sit arbejde, men hun mener DR er gået for langt.

  • Tre skarpe til DR

    Tre skarpe til dokumentarchef i DR, Steen Jensen:

  • Ikke dokumentation for påstand i DR-program

    DR-dokumentaren "Når lægen ved bedst" konkluderede, at stoffet Alimta er mere effektivt en stoffet Vinorelbine. Det er regionens vurdering, at der ikke findes dokumentation for påstanden.

  • Rigshospitalet stævner DR for tv-dokumentar

    Den 27. oktober 2008 har Rigshospitalet og overlæge Jens Benn Sørensen lagt sag an mod Danmarks Radio for en tv-dokumentar om Rigshospitalets behandling for lungehindekræft.