Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 
Tilbage til menuen

Når DR ved bedst

I DR-dokumentaren, ”Når lægen ved bedst”, blev der rettet en sønderlemmende kritik af Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft og ikke mindst onkolog og
overlæge Jens Benn Sørensen.
Foto af Jens Benn Sørensen.
- Af Leon F. Skytte

Program modsat af virkeligheden
Jeg er meget berørt over DR’s program, for patienter og pårørende bliver jo efterladt helt i mørket med en tro på, at de er blevet fejlbehandlet. Noget som er helt forkert, og hovedparten af de oplysninger der kommer frem i programmet er helt modsat virkeligheden,” lyder det fra overlæge Jens Benn Sørensen.

Det centrale kritikpunkt
Det centrale kritikpunkt i DR’s program er, at Rigshospitalet har brugt kemopræparatet Vinorelbine i sin behandling af patienter med lungehindekræft frem for præparatet Alimta.

Pointe i program: Forsøgsbehandling
Sidstnævnte præparat er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til markedsføring. Det er Vinorelbine ikke. Derfor er påstanden i programmet, at der er tale om forsøgsbehandling og underforstået langt mindre effektiv behandling.

Bruger også Alimta
”Men der er simpelthen ikke noget belæg for at sige, at Alimta er bedre end Vinorelbine. Der er en lang række kombinationer af præparater, der ser ud til at være lige effektive. Vi vælger den behandling, der passer bedst til den enkelte patient. Faktisk bruger vi også Alimta i visse situationer.

Vinorelbine er virkningsfuldt
Vinorelbine er bare et af de mest virkningsfulde stoffer vi har, og derfor vælger vi typisk at bruge det,” forklarer Jens Benn Sørensen.

Hurtige konklusioner
Hans vurderinger bliver støttet af andre onkologer og lægemiddelstyrelsen, ligesom flere ledende organisationer og eksperter i Europa og USA bakker op. I programmet optræder oven i købet flere af dem, men klippet sammen på en måde, så de virker som om, de mener det modsatte.

Medvirkende er forbløffede
”Jeg har siden talt med flere af dem, og de er mildest talt forbløffet over, hvordan de er blevet brugt i programmet. De mener jo ligesom mig, at der ikke er noget bevis for, at Alimta er bedre end Vinorelbine,” udtaler Jens Benn Sørensen.

Antyder, at Rigshospitalet modtager penge
Programmet mere end antyder også, at Jens Benn Sørensen har valgt Vinorelbine, fordi Rigshospitalet modtager penge fra producenten Pierre Fabre. Ligesom det nævnes, at Alimta er otte gange så dyrt, og det kunne være en årsag til, at det bliver fravalgt.

Imod bedre vidende
”Det er igen et eksempel på, hvordan DR konkluderer noget, som de ved ikke er sandt. Jeg har ingen som helst personlig økonomisk vinding af de penge. De står på en forskningskonto hos Rigshospitalet og bliver brugt til fx at betale assistenter og sygeplejersker. Hvad angår prisen på medicin har den intet at gøre med, hvad vi vælger. Vi vælger det som virker for patienten,” fortæller Jens Benn Sørensen.

Pres på patienter
Danmarks Radio følger i programmet fire patienter, der alle har fået konstateret lungehindekræft og er i et behandlingsforløb. De er naturligvis under et voldsomt pres og ønsker den bedste behandling. Noget programmet tydeligt giver udtryk for, at de ikke er blevet tilbudt.

Frygteligt misvisende
”Det er noget af det, som jeg mener, er mest forfærdeligt ved programmet. Det er frygteligt, at DR i den bedste sendetid giver indtryk af, at de er blevet fejlbehandlet. Det er frygteligt misvisende for befolkningen generelt og patienter og pårørende i særdeleshed,” siger Jens Benn Sørensen.

De personlige omkostninger
Han er først og fremmest forarget og ked af det på patienternes og de pårørendes vegne. Men det har naturligvis også personlige omkostninger at blive hængt ud på landsdækkende tv som en kold og kynisk læge, der mere eller mindre bevidst fejlbehandler.

Bred opbakning til overlægen
”Det kunne selvfølgelig være tungt at komme igennem, men jeg har fået opbakning fra både Rigshospitalet, Region Hovedstaden, mine kollegaer og min familie. Så udover at jeg ved
DR’s billede er forkert, ved alle som betyder noget for mig det også,” fortæller overlægen.

Undrer sig over motivet
Han undrer sig i det hele taget meget over, hvad DR’s motiv er for programmet.
”Efter at have set programmet sad jeg med det indtryk, at hvor skal man dog starte med at gendrive de mange forkerte informationer. At sige jeg følte, det var uretfærdigt, var nærmest en underdrivelse,” siger Jens Benn Sørensen, som også har oplevet trusler mod familien efter programmet.

Dødstrussel
Dagen efter programmet ringede telefonen i hjemmet. En mand sagde ”I bliver slået ihjel”, og så blev røret lagt på. Sagen er meldt til politiet, men der har ikke været yderligere trusler.

Sagde nej
Danmarks Radio forsøgte flere gange at få et interview i stand med Jens Benn Sørensen, ligesom man i programmet ser, hvordan journalisten opsøger ham til en konference i Schweiz og sågar på Rigshospitalets parkeringsplads.

Forkert vinkel fra starten
”Når jeg sagde nej skyldtes det, at DR og journalisten Mette Frisk allerede fra start havde lagt sig fast på at bringe helt forkerte oplysninger. Og det var på trods af, at jeg og Rigshospitalet har tilsendt dem alt nødvendig information om emnet. Så vi har aldrig sagt nej til at give information, ligesom vi gerne stillede op til live interview. Men klipningen i programmet viser meget godt, hvorfor DR fik nej til et båndet interview,” forklarer Jens Benn Sørensen om sin oplevelse.

Den nødvendige information
På et punkt er Jens Benn Sørensen dog imødekommende overfor DR’s kritik, og det er i forhold til informationen til patienterne.
Programmet konkluderer, at patienterne typisk ikke har fået at vide, at de også kan behandles med Alimta.

Information til patienter kan altid diskuteres
”Man kan altid diskutere, om patienterne er blevet informeret nok. Vi fortæller altid, at der er forskellige metoder, men det er heller ingen hemmelighed, at vi foreslår en behandling. Det ville jo være etisk uforsvarligt selv at lade patienterne vælge deres behandling, det må være vores pligt som professionelle,” konkluderer overlægen.

Vil ikke drukne patienter i information
Når en patient har fået konstateret lungehindekræft, og skal have det at vide, tager det alene en time at fortælle om bivirkningerne ved behandlingen. Derfor er Jens Benn Sørensen også nervøs for at drukne patienterne i information.

"Vil se på, om vi fortæller nok"
”Men for fremtiden vil vi se på, om vi fortæller nok. Vi er ikke interesseret i, at der kan sættes pletter på vores information. Vi ønsker at gøre det så godt som muligt, og vi har ikke noget ønske om at skjule noget. Hvorfor skulle vi dog det. Vi har kun ønsket om at gøre det bedst muligt for patienterne, det er det, vi er her for,” siger Jens Benn Sørensen.

Øvrige artikler i temaet