Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hospitalerne mangler stadig personale

De tre nye uddannelser er en del af en omfattende handlingsplan, som skal skabe gode arbejdspladser og finde nye måder at løse opgaver på.
Mangel på sundhedspersonale om få år
Selv om det lige nu ikke er så svært for hospitalerne at få personale, så er der stadig ubesatte stillinger, og om få år vil der igen være stor mangel på sundhedspersonale.

Flere går på pension
For godt et år siden manglede hospitalerne i Region Hovedstaden 1.727 ansatte. I marts måned stod 1.066 stillinger ubesatte og det er blevet færre siden. Ikke mindst den økonomiske krise har fået flere til at søge job i det offentlige. Men selv om tendensen lige nu er, at flere søger job på regionens hospitaler, er det en stakket frist. Dels fordi en del af de ansatte har en alder, som gør, at de går på pension om få år. Dels fordi der ikke uddannes nok til at afløse dem, samtidig med, at hospitalerne vil få flere opgaver, fordi der generelt bliver flere ældre i befolkningen.

Størst mangel på sygeplejersker
Der er stadig størst mangel på sygeplejersker på regionens hospitaler. Der står job og venter på omkring 600 af dem. Ifølge en prognose fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland kommer der til at mangle både sygeplejersker, læger, lægesekretærer og social- og sundhedsassistenter frem mod 2019.

Se regionens handlingsplan for rekruttering og personaleudvikling