Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ekspert: Plads og sikkerhed er det vigtigste

Ekspert ser pladsforhold og patientsikkerhed som de to vigtigste faktorer, når børn, forældre og medarbejdere skal have optimale fysiske betingelser for at arbejde og være indlagt på en kvinde-barn-enhed.
Foto af arkitektskitse til et moderne miljø i kvinde-barn-center
Hygiejne og pladsforhold
”Det jeg først tænker på, er hygiejne og patientsikkerheden. Det kan være i forhold til håndtering af medicinen, men også i forhold til, at forældrene skal have lov til at foretage sig noget relevant og familiekendt, mens de er der sammen med barnet. Det kan være, at de vil bade barnet eller lave mad til det. Og det skal der tages højde for,” siger Pernille Weiss Terkildsen, som er direktør for Achimed: et analyse- og rådgivningsfirma, der arbejder med evidensbaseret design i sundhedsvæsenet. Hun rådgiver i forbindelse med ny- og ombygning af hospitaler.


Man må ikke føle, at man er i vejen
”Det andet, jeg tænker på, er, at der skal være plads nok. Gode fysiske rammer er med til at afhjælpe stress, så behandlingen kan virke optimalt, og især omkring et børneområde, skal der være plads nok. Hvis ikke forældrene kan være til stede uden at føle, at de hele tiden er i vejen og ikke kan slappe af, skaber det frustration og konflikter.”

Læger og sygeplejersker ”ejer” rummet
Det er Pernille Weiss Terkildsens opfattelse, at man kan gøre meget med design og farver, som signalerer, hvad der eksempelvis er sundhedspersonalets område, og hvad der er familiens område. Der sker nemlig det, påpeger hun, at lige så snart der kommer en hvid kittel ind på en stue, overtager han eller hun ejerskabet af rummet.

Design og farver viser hvem der har ejerskabet
Der kan design og farver være med til at vise, hvem der primært har ejerskab til hvilke områder på afdelingerne. Det betyder også, at forældrene lettere kan blive aktive ressourcer, som personalet også husker at bruge og respektere:

Usikre forældre giver usikre børn
”Hvis man vil have, at forældre er en god og effektiv ressource på hospitalerne, så skal de vide, hvor de selv sætter dagsordenen, og at de ikke behøver at spørge om lov til at bade deres barn eller riste et stykke brød. Og hvis forældrene bliver usikre, smitter det også af på børnene,” siger Pernille Weiss Terkildsen.






Redaktør
Ulrik Borgermann
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk