Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Herlev Hospital

Sådan kommer Herlev Hospital til at se ud i fremtiden
Illustration fra generalplanen for Herlev HospitalDe kommende år kommer der til at ske mange forandringer og forbedringer på Herlev Hospital – til glæde for patienter, besøgende og personale.

For at leve op til fremtidens krav til behandlingskvalitet, sikkerhed og fleksibilitet skal Herlev Hospital både bygges om og tilbygges.

Specialer samles
Hospitalet samler en række specialer. Det gælder alle kirurgiske og akutte ortopædkirurgiske specialer (lidelser i knogler led og muskler), og der skal opbygges en nyt kvinde-/barncenter.

Én indgang for akutte patienter
Hospitalet får én fælles akutmodtagelse, som bliver alle akutte patienters indgang med direkte adgang til de nødvendige specialister på hospitalet.

Kræftcenter
Herlev Hospital fortsætter som et af landets seks kræftcentre.

Et af Europas absolut mest moderne hospitaler
Hospitalets fysiske rammer skal være fleksible og fremtidssikrede, så de hele tiden kan tilpasses nye behandlingsformer og den nyeste teknologi og være et af de mest moderne hospitaler i Europa.

Effektive behandlingsforløb
Ombygninger og nybygninger tilrettelægges ud fra kravet om effektive og sammenhængende behandlingsforløb og høj patientsikkerhed.

Arkitektur med lys og farver
Patienter, pårørende og ansatte skal opleve hospitalets arkitektur som imødekommende og overskuelig med lys, farver og kunst.

Hospitalets indretning skal være med til at skabe tryghed og trivsel for patienter og besøgende og tryghed og godt arbejdsmiljø for personalet.

Faglige fællesskaber samles

Der etableres faglige fællesskaber, hvor afdelinger med tætte faglige forbindelser samles i en fysisk enhed. Det skaber overskuelighed og sammenhæng i patientens forløb.

Ved at samle faglige fællesskaber i en fysisk enhed skabes optimale forhold for patienter, besøgende og personale.

Flere patienter, mere plads
Målet for den langsigtede vision er et fuldt udbygget og moderne hospital, hvor kapaciteten løbende tilpasses stigningen i antallet af patienter og kravene til behandlingen.

Større patienthotel
Antallet af senge på hospitalets patienthotel vil blive fordoblet til 100 senge. Patienter, der kan klare sig selv under en indlæggelse, får mulighed for at bo på patienthotellet.

Find mere information om plan og  vision for Herlev Hospital
Redaktør
Koncern Kommunikation
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk