Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Det kan du bruge en patientvejleder til

Patientvejlederen kan give dig råd og vejledning i mødet med sundhedsvæsenet.

På alle hospitaler i Region Hovedstaden og på Regionsgården i Hillerød er der ansat en patientvejleder, som gerne besvarer spørgsmål fra dig eller dine pårørende i forbindelse med ophold på hospital eller psykiatrisk center, kontakt med praktiserende læge, eller anden kontakt med sundhedsvæsenet.


Patientvejlederen kan bl.a.:

  • Oplyse om, hvor du kan få en given behandling eller henvise til nogen, der kan give oplysningen

  • Være med til at udrede misforståelser mellem patient og sundhedsvæsenet

  • Vejlede om patientrettigheder

  • Oplyse om ventetider såvel på offentlige som på private hospitaler/klinikker

  • Oplyse om reglerne frit og udvidet frit sygehusvalg

  • Oplyse om befordringsregler

  • Vejlede om klageadgange, herunder indberetning af utilsigtede hændelser

  • Vejlede om mulighed for at søge erstatning ved skader i forbindelse med behandling

  • Hjælpe dig med at udforme og videresende skriftlige klager og anmeldelse af erstatningskrav.

Udvidet frit sygehusvalg

Er du blevet henvist til et hospital og synes, at ventetiden er for lang, kan du henvende dig til hospitalsafdelingen eller til Regionens Centrale Informations- og Rådgivningsenhed, tlf. nr. 35 45 41 19, e-mail: fritvalg@rh.regionh.dk

Tavshedspligt

Patientvejlederen har tavshedspligt. Du kan derfor trygt henvende dig. Patientvejlederen giver kun oplysninger videre efter aftale med dig.

Hvordan får du kontakt med patientvejlederen

Du kan ringe, skrive eller aftale tid til en samtale.Se oversigt over patientvejledere i regionen her

Indlagte patienter kan få besøg i afdelingen af den lokale patientvejleder.





Har du gjort brug af en patientvejleder?

Totale antal stemmer: 20
Ja flere gange
 15%
Ja en enkelt gang
 15%
Nej det har ikke været nødvendigt
 35%
Nej har ikke hørt om patientvejledere før nu
 35%
Nej og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre det
 0%