Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 
Tilbage til menuen

”Patienthotellet giver mig ro og privatliv”

Lone Spanner haft stor glæde af Rigshospitalets patienthotel.
Illustration af patienthotel Illustration: Arkitema
Sidste dag
Det er Lone Spanners sidste dag på Rigshospitalets patienthotel. Om et par timer bliver hun hentet af en af sine gode venner.

Glæder sig til at komme hjem
Hun glæder sig til at komme hjem efter fem uger som gæst på hotellet men frygter også lidt de syv trin, hun skal forcere, inden hun kan lukke døren op til elevatoren, som bringer hende det sidste stykke op til hendes lejlighed i indre København.

Kompliceret brud på anklen
”Men det skal jeg nok klare,” forsikrer hun og smiler.
Det er godt to måneder siden, at Lone Spanner fik et kompliceret brud på anklen. Desværre har operationssåret voldt hende så mange problemer, at det har krævet løbende behandling.

Ikke på hospitalet men på hotel
Men i stedet for at ligge i en seng på Rigshospitalet sidder hun nu nogle hundrede meter derfra på sit hotelværelse.

Mere privatliv
”Den største forskel er, at man her har et privatliv, og her er behageligt og roligt. Så der er en verden til forskel fra en hospitalsafdeling. Jeg tror, jeg havde fået kuller, hvis jeg skulle have ligget otte uger på hospitalet. Så jeg har været utrolig glad for at kunne bo her på patienthotellet i stedet,” fortæller Lone Spanner.

Mere hotel end hospital
Og forholdene er meget anderledes på patienthotellet. I receptionen, hvor nøglerne til de 54 værelser hænger i dueslaget bag disken, kan man tage plads i dybe, behagelige lænestole, og sammen med de smagfulde PH-lamper er det indtryk, som møder én, langt fra det gængse billede af et hospital.

Til behandling dagligt
Under sit ophold er Lone Spanner hver eller hver anden dag blevet hentet af en portør, som har kørt hende hen til Rigshospitalet til behandling.

Små men store forskelle
Lone Staller fortæller, at det på hotellet er de små forskelle, der er vigtige og med til at gøre patienthotellet attraktivt. For eksempel er spisetiderne på hospitalet faste, og der spises hver dag kl. 17.30.

Mange gæster
”Her er restauranten åben fra kl. 18.00 til kl. 19.30, og det passer meget bedre, når man som jeg ikke kan få en bid ned tidligt på aftenen. Jeg har også haft mange besøgende, og dem har jeg også haft med i restauranten,” siger Lone Spanner.

Mindre sygeliggjort
Lone Spanner har på grund af sin ankel ikke været så mobil som hun kunne ønske, men mange af patienthotellets gæster tager tit en tur ind til centrum eller går en tur i Fælledparken. Mange tager også hjem i weekenden. Den frihed er ifølge Lone Spanner med til at flytte fokus væk fra sygdommen.

Patienthotellet er det bedste
”Man føler sig heller ikke så syg her. Det kan jo ikke undgås, at man bliver påvirket af at ligge på et hospital, så hvis man kan klare sig selv og komme herover på patienthotellet, er det virkelig det bedste, som kan overgå én, ” smiler hun.

Hjem igen til genoptræning
De pakkede kufferter står klar på hotelværelset, og nu venter Lone Spanner kun på, at hun bliver hentet. Forude venter de syv trappetrin og seks ugers genoptræning, inden hun kan vende tilbage til dagligdagen og jobbet i Udenrigsministeriet.

Øvrige artikler i temaet om patienthoteller