Tilbage til menuen

Mænd i uniformer

Se hvad mandskabet kan, mens ambulancen kører. De arbejder i teams, hvor alle har en nødvendig funktion, og det lille mærke på venstre bryst viser, hvilke kompetencer, de kan bidrage med til teamet.

Ambulanceassistent: Han har ikke et selvstændigt medicinsk ansvar, men er en ofte livsnødvendig hjælp for behandleren, fordi han sørger for at klargøre udstyr og patientjournaler, ligesom han har fået særlige køretekniske kurser i at styre en ambulance i høj fart. Derudover kan han give ilt, hjertemassage, støtte vejrtrækningen og genoplive en patient, hvis det er nødvendigt.

Det tager 2 år og 9 måneder at uddanne sig til ambulanceassistent.

Ambulancebehandler: Han har medicinsk ansvar i ambulancen og kan derfor give medicin intramuskulært (Ikke direkte i blodårerne). I samarbejde med sin behandler kan han måle puls, blodtryk og hjerterytme, men kan også tilkalde yderligere medicinsk assistance hos paramediciner eller læge, hvis han finder det nødvendigt.

Det tager 5 uger at uddanne sig til ambulancebehandler. Derudover er der krav om minimum et halvt års erfaring som ambulanceassistent og fornyelse af det internationale traumekursus PHTLS hver 4. år.

Paramediciner: Han rejser med den store medicintaske, fordi han har en bredere kompetence på området, og derfor kan han også give medicin og væske via IV (direkte i blodårerne). Det gør ham i stand til at smertebehandle patienten eller afhjælpe hjertestop med medicin, ligesom han har særlige hjælpemidler til at få vejrtrækningen til at fungere igen.

Det tager 18 uger at uddanne sig til paramediciner, hvorefter en særlig eksamen skal bestås. Derudover er der krav om minimum 3 års erfaring som ambulancebehandler.

Akutlægeassistent: Han er enten en særlig erfaren ambualncebehandler med et tillægskursus eller paramediciner, og fungerer med disse kompetencer i behandlingsteamet på både ambulancen og akutlægebilen. Han er grundigt trænet i de forskellige former for medicin og specialudstyr, som bruges i akutlægebilen. Ved større ulykker fungerer han som den koordinerende læges højre hånd.

Akutlæge: Han er speciallæge i anæstesiologi og bliver sendt til assisstance ved livstruende tilstande. Han er den, der kan klare al avanceret akutbehandling uden for hospitalet, når patienten er i fare for at miste livet. Han kan bedøve patienten, lægge i respirator eller indsætte en ekstern pacemaker.

Udover at være speciallæge i anæstesiologi, kræver det også kurser i Advanced Life Support, Advanced Trauma Life Support og en særlig indsatslederuddannelse sammen med politi og brandvæsen.

Indsatsleder: Akutlægen er samtidig såkaldt koordinerende læge (KOOL) uden for hospitalet, så han koordinerer den samlede indsats i samarbejde med indsatslederen fra politiet og brand- og redningskorps.

Fotos: Thorkild Amdi Christensen

Oversigt over artiklerne i dette tema:

Behandlingen begynder allerede i ambulancen
Du behøver ikke vente hele vejen til hospitalet, før du får hjælp. Læs mere

De nye biler
Læs her hvordan Region Hovedstadens biler kan transportere dig til undersøgelse på hospitalet – eller redde dit liv. Læs mere

Hvad laver de på Rigshospitalets TraumeCenter?
Rigshospitalets TraumeCenter behandler de sværest tilskadekomne patienter efter eksempelvis ulykker, vold og selvmordsforsøg. Læs mere

Hvad sker der på en akutmodtagelse?
Region Hovedstaden har 12 hospitaler med døgnåbne akutmodtagelser. Når du kommer ind på en af regionens akutmodtagelser, sker det enten, fordi du er selv har henvendt dig eller – hvis det er meget akut – er blevet kørt dertil af en ambulance. Læs mere

Nye akutmodtagelser på vej
Fire specialiserede akutmodtagelser skal fremover give dig den helt rigtige behandling af akut sygdom. Finansieringen kommer fra regeringen og Region Hovedstaden. Læs mere