Ledere i det offentlige bliver målt på en lang række parametre. Med det nye udviklingsprogram står sundhedsvæsenets ledere rigtig godt rustet, mener Eva Zeuthen Bentsen, der er en af arkitekterne bag.
Det er en kompleks opgave at være leder i et offentligt sundhedssystem. Man bliver målt på en række forskellige parametre - økonomi, jura, omdømme og patientsikkerhed for blot at nævne nogle få. Derfor er det helt på sin plads, at Region Hovedstaden nu tilbyder sine nuværende og kommende ledere et samlet program for lederuddannelse, siger direktør på Gentofte Hospital, Eva Zeuthen Bentsen.
Bredt konsortium bag udviklingsprogramEva Zeuthen Bentsen har siddet med i den styregruppe, der har udvalgt eksterne leverandører til lederudviklingsprogrammet. Resultatet er et bredt sammensat konsortium, der i et samarbejde med regionens egne eksperter skal gennemføre uddannelsesforløbene.
Deltagere medbringer egne cases”Jeg synes, det er blevet et rigtig godt program, der er lagt an på, at deltagerne selv skal medbringe cases fra deres hverdag”, fortæller Eva Zeuthen Bentsen, der selv har en fortid som forsker på Copenhagen Business School.
Optimale betingelser for networking og læring”Underviserne er nøje udvalgt, så både konsulent- og forskningsbaseret viden er repræsenteret. Derud over har vi en række underviserne med detailkendskab til produktionsprocesserne i hospitalsvæsenet. Samlet set skulle det gerne give en optimal læringssituation, hvor der også vil være mulighed for at netværke og for at føle sig som en del af en større helhed”.
Konsortiet bag lederudviklingsprogrammet består af: Muusmann A/S, Implement Consulting Group, Dansk Sundhedsinstitut, Copenhagen Coaching Center og Copenhagen Business School.
Tekst af Frank Ulstrup