Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Tre fordomme om offentlige ledere

De findes derude, fordommene om offentlig ledelse. Regionsdirektør Helle Ulrichsen forholder sig til tre af de mest sejlivede.

Påstand: ”Offentlige ledere er dygtige til det faglige, men ikke til ledelse…”

Helle Ulrichsen:

”Jeg synes, det er helt forkert. Dygtige offentlige ledere er fuldt på højde med private ledere. Derimod kan man godt argumentere for, at det er mere komplekst at være leder i en offentlig virksomhed. Der er mange flere interessenter, der skal tages hensyn til. I en privat virksomhed skal lederen – lidt firkantet sagt – blot kere sig om bundlinjen. Det er en stor forskel”.

Påstand: ”I det offentlige får man ikke nogen lederuddannelse…”

Helle Ulrichsen:

”Det er muligt, at der har været noget om snakken tidligere, og at man i de store private organisationer har været hurtigere ude. Men gennem de sidste fem - ti år synes jeg, vi har haft meget fokus på lederuddannelse. Der har eksisteret en række selvstændige programmer i de tidligere amter, i H:S og på de enkelte hospitaler. Nu etablerer vi så et stort fælles program for hele regionen, så jeg synes ikke fordommen holder længere”.

Påstand: ”Der er ingen ledelsesmæssige karrieremuligheder i det offentlige…”

Helle Ulrichsen:

”Det er jeg jo selv et godt eksempel på, at der er. Jeg kommer fra lægeverdenen, og kan pege på mange andre, der er gået samme vej. De, der ønsker at beskæftige sig med ledelse, har også mulighed for det, synes jeg. Derimod tror jeg, at vi kan lære noget af det private erhvervsliv med hensyn til at udnytte den enkelte medarbejders samlede kompetencer bedre. Vi har måske en tilbøjelighed til at skele lidt for meget til vedkommendes formelle uddannelse og lade os begrænse af det”.

Redaktør
Pernille Bøegh
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk





Find mere info
www.regionh.dk/leder