Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Planlagte ændringer i 2009

Implementeringen af hospitals- og psykiatriplanerne vil også medføre en række ændringer i 2009.
Der er en stor indbyrdes afhængighed mellem flytningerne, fordi flytning af funktioner fra et hospital skaber plads til indflytning af funktioner fra et andet hospital. Administrationen har igangsat en proces med henblik på at fastlægge den konkrete tidsplan for flytningerne.

Der er planlagt ændringer i 2009 på:
  • Intern medicin
  • Reumatologi
  • Dialyse/nefrologi
  • Onkologi
  • Neurologi
  • Øre-næse-hals
  • Demensteams
  • Videnscenter for rygsygdomme
  • Psykiatrien
Intern medicin
Der sker en række flytninger af optageområderne i og mellem de fire planlægningsområder, og alle fire planlægningsområder vil være inddraget i flytningerne.

Efter flytninger af optageområder vil der fortsat mangle en række omlægninger i intern medicin, som først kan gennemføres efter 2009.

Reumatologi
Funktionerne i hvert planlægningsområde samles, og der skal etableres en ny ledelse på Glostrup Hospital, Gentofte Hospital, Helsingør Hospital og Frederiksberg Hospital.

De nye ledelser skal være med til at sikre en god fusionsproces samt medvirke til at fastholde personalet. Derudover sker der justeringer i optageområderne.

Dialyse/nefrologi
Der etableres en dialyseenhed på Hvidovre Hospital samt flytning af optageområde (tidligere Farum, Stenløse, Ølstykke og Birkerød kommuner) fra Hillerød til Herlev Hospital.

Onkologi
Der etableres en ny onkologisk afdeling på Hvidovre Hospital, som bortset fra højt specialiseret behandling skal overtage optageområde Valby, Vesterbro og Sundby fra Rigshospitalet og optageområderne Glostrup, Brøndby, Høje-Tåstrup, Vallensbæk, Ishøj, Dragør, Albertslund og Hvidovre fra Herlev Hospital.

Den højt specialiserede behandling skal flyttes til Rigshospitalet.

Herlev Hospital vil samtidig modtage optageområder fra Hillerød Hospital.

Gentofte Hospital skal fremover varetage lungecancerudredning for planlægningsområde Nord og Midt, og denne funktion skal derfor flyttes fra Frederikssund Hospital til Gentofte Hospital.

Samtidig afgiver Gentofte Hospital en del af sit optageområdet til Bispebjerg Hospital, som skal dække planlægningsområde Byen og Syd.

Neurologi
Den akutte apopleksi samles i de fire planlægningsområder, og der sker justeringer i optageområderne.

Øre-næse-hals
Optageområder fra henholdsvis Hillerød Hospital (tidligere Farum, Stenløse, Ølstykke og Birkerød kommuner) og Rigshospitalet (Valby, Vesterbro og Sundby) flyttes til Gentofte Hospital.

Derudover vil der ske justeringer, når de faglige snitflader mellem Gentofte Hospital og Rigshospitalet er færdigbeskrevet.

Demensteams
Ved organisatoriske ændringer etableres demensteams i de fire planområder.

Videnscenter for rygsygdomme
Endeligt etableres et Videncenter for rygsygdomme på Glostrup Hospital.

Psykiatrien
 Specialfunktionen for senhjerneskadede flyttes fra Psykiatrisk Center Sct. Hans til Psykiatrisk Center Glostrup
 Betjeningen af Stenløse og Ølstykke overtages af Psykiatrisk Center Ballerup fra Psykiatrisk Center Nordsjælland

Øvrige omlægninger i henhold til psykiatriplanen afventer og forudsætter gennemførslen af nødvendige anlægsprojekter.

Fakta om hospitals- og psykiatriplanerne










Seneste temaer: