Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sådan får du adgang til e-journal

Bemærk, at du skal have oprettet en digital signatur for at bruge e-journal
Kvinde foran computer
  1. Klik dig ind på www.sundhed.dk og log på med din digitale signatur. Log på-knappen finder du i øverste højre hjørne på forsiden. 

  2. Når du er logget ind, skal du klikke på "Mine sundhedsdata" i menuen "Min sundhed.dk". Herefter vælger du linket "Min e-journal". 

  3. Klik på ”Søg i Region Hovedstaden” for at få adgang til dine oplysninger i Region Hovedstadens elektroniske patientjournal. 

  4.  Hvis du har været i behandling på et hospital i Region Hovedstaden, vil du her kunne se de data, der er registreret om dine sygdomsforløb. Den elektroniske registrering i Region Hovedstaden begyndte den 1. oktober 2008. Hvis du ikke har været i behandling på et af regionens hospitaler efter den 1. oktober 2008, vil du ikke finde nogen oplysninger. 

  5. Klik på det røde link ”forløb" for at se, hvilke oplysninger der er om det enkelte sygdomsforløb. Der kan forekomme 12 forskellige typer af data som vist på de 12 knapper i venstre side.
    Hvis en knap har grå skrift, findes der ingen data af denne type. Hvis knappen derimod har en mørk skrift er der data. Klik på knappen for at se informationerne. 

  6. Der er følgende navigationsmuligheder:

     - Notat: Rødt link som viser detaljerede oplysninger om en af de 12 oplysningstyper.
    Forløb: Her vises oversigten over dine forløb.

     - Alle: Her vises alle dine hændelser blandet (de nyeste øverst). 
     
     - Ny søgning: Forsiden af min e-journal.

  7. Hvis du ønsker at komme hurtig tilbage til e-journalforsiden, kan du klikke på "Min e-journal" i "brødkrummestien", som ligger øverst på alle e-journal sider.

Download vejledning med skærmbilleder (pdf) 

Du skal være fyldt 15 år
Du skal være fyldt 15 år for at få adgang til e-journal. Er du under 15 år, har hverken du eller dine forældre adgang til oplysninger om dig i e-journal. Men dine forældre kan søge om aktindsigt i din patientjournal.
Læs mere om aktindsigt her

Læs også:







Redaktør
Christian Hult
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk