Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Uddannelse er sundt

Sundhed går hånd i hånd med uddannelse og indtægt i Region Hovedstaden. Det er en af de mest iøjnefaldende pointer ved Region Hovedstadens nye sundhedsprofil, fortæller Helle Hilding-Nørkjær fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.
- Af Ulf Joel Jensen

Flere rygere, overvægtige og stressede
Hovedparten af Region Hovedstadens rygere er midaldrende mænd med kort uddannelse og lav indkomst. Tilsvarende oplever 27% af de kortuddannede i regionen et højst stressniveau i hverdagen, mens kun 13% af de højtuddannede siger det samme. Ser man på førtidspensionisterne oplever 54% en stresset hverdag, mens hele 74% af kontanthjælpsmodtagerne oplever et højt stressniveau.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har tegnet en sundhedsprofil af Region Hovedstadens bogere, og den viser bl.a. , at svær overvægt er dobbelt så hyppigt blandt borgere med kort uddannelse eller lav indkomst som blandt borgere med høj uddannelse og høj indkomst. Det er samme billede, som tegner sig generelt i sundhedsprofilen: Jo kortere uddannelse og lavere indkomst – des mere usunde levevaner og højere forekomst af sygdom.

Social ulighed i sundhedsprofilen
- Det er et meget markant billede, sundhedsprofilen tegner. Den sociale ulighed slår igennem på sundhedsbilledet på stort set alle parametre, vi har målt på, bekræfter Helle Hilding-Nørkjær fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, som har stået bag undersøgelsen.

- Et af de få områder, hvor vi ikke ser et entydigt billede af den sociale ulighed, er på alkoholområdet: Alkoholproblemer rammer alle sociale grupper – uanset uddannelseslængde og indkomst.

Stor forskel i uddannelsesniveau og indkomst
Det er altså usundt at være uuddannet og fattig. Og derfor har borgernes uddannelsesniveau og indkomst også en stor rolle at spille i sundhedsprofilen: En lang uddannelse og høj indkomst giver bl.a. flere muligheder for at foretage sunde valg i hverdagen.

Sundhedsprofilen deler derfor regionens kommuner op i fire kommunesocialgrupper – opgjort efter andel med kort uddannelse, andel uden for arbejdsmarkedet og den gennemsnitlige indtægt i kommunen.

Se den komplette oversigt over kommunerne her

Læs også:


  • Interview om sundhedsprofiler

    Torsdag 4. september 2008 præsenterede Region Hovedstaden Sundhedsprofilen på en konference. Se interview med konferencens seks oplægsholdere.

  • Sundhedsoverblik i Region Hovedstaden

    Mere end 35.000 borgere i Region Hovedstaden har medvirket til at give overblik over sundhedstilstanden i regionen. Kombineret med data fra forskellige registre – bl.a. landspatientregistret og lægemiddeldatabasen – tegner de en præcis sundhedsprofil af Region Hovedstaden.






Redaktør
Christian Hult
Email yasQ@39NgnYB.dk