Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

GLN-numre (EAN) og NemKonti

Her på siden finder du nærmere information om elektronisk fakturering i Region Hovedstaden og regionens NemKonti. 
Elektronisk fakturering til Region Hovedstaden
 
Alle Region Hovedstadens leverandører skal sende en elektronisk faktura (en e-faktura), når de ønsker at sende en faktura (regning) til én af regionens 15 virksomheder eller 9 koncernstabe. I Region Hovedstaden modtager vi således ikke papirfakturaer. Det skyldes, at alle offentlige myndigheder ifølge "Lov om offentlige betalinger" kun må modtage og behandle elektroniske fakturaer. 

Man kan læse meget mere om elektronisk fakturering på Økonomistyrelsens hjemmeside eller i Økonomistyrelsens folder "Godt i gang med e-fakturering".  

www.virk.dk er det muligt at oprette og sende en elektronisk faktura eller kreditnota til det offentlige.  

En elektronisk faktura sendes til et 13-cifret GLN-nummer (EAN), der kan sammenlignes med en unik elektronisk postkasse.
Se en samlet oversigt over alle GLN-numre (EAN) i Region Hovedstaden.

Som det fremgår af listen, er der i Region Hovedstaden rigtig mange GLN-numre (EAN). Det er derfor vigtigt, at regionens leverandører sender deres elektroniske faktura til det helt rigtige GLN-nummer (EAN), da man ellers risikerer, at betalingstidspunktet udskydes unødigt.

Region Hovedstadens NemKonti:

Mange af Region Hovedstadens debitorer kan med fordel anvende NemKonto-systemet, når de skal overføre penge til én af Region Hovedstadens virksomheder eller institutioner. For at sikre sig at overførslen havner på den helt rigtige bankkonto hos den enkelte virksomhed eller institution, er alle Region Hovedstadens virksomheder og institutioner blevet tildelt eget selvstændige SE-nr., hvortil der er knyttet en specifik NemKonto.

Den samlede oversigt over alle SE-numre med tilhørende NemKonti i Region Hovedstadens regi kan hentes her:

NemKonti i Region Hovedstaden 20.09.2011

Man kan ikke overføre penge via NemKonto-registeret til Region Hovedstadens CVR-nr. 29190623. Det er derfor vigtigt, at de debitorer, der anvender NemKonto-systemet, sikrer sig korrekte oplysninger om beløbsmodtagerens SE-nr.




Redaktør
Eva Manor Paulsen
Email Dig.FDb@6MOXE5C.dk