Siden 2007 har kommunerne været med til at dække regionernes udgifter til somatisk og psykiatrisk hospitalsbehandling samt til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger mv.
SomatikIndenfor somatikken er medfinansieringen bygget op omkring DRG/DAGS-systemet. Den kommunale medfinansiering beregnes som 30 % af DRG/DAGS-taksten – dog maksimalt knap 5.000 kr. pr. indlæggelse og maksimalt knap 350 kr. pr. ambulant besøg. Herudover betaler kommunerne 70 % af taksten for genoptræning under indlæggelse.Find information om DRG-takster og beregningsmetode mv.PsykiatriIndenfor psykiatrien betales 60 % af sengedagstaksten - dog maksimalt knap 8.000 kr. pr. indlæggelse og 30 % af den ambulante besøgstakst - dog maksimalt ca. 500 kr. pr. besøg.
PraksisområdetPå praksisområdet betales generelt 10 % af honoraret med undtagelse af på speciallægeområdet, hvor der betales 30 % af honoraret dog maksimalt knap 350 kr. pr. besøg.
Kommunernes årlige grundbeløb afskaffet fra 2012I foråret 2011 besluttede Folketinget, at grundbeløbet pr. indbygger afskaffes fra 2012 og omlægges til en højere aktivitetsbestemt medfinansiering indenfor somatikken og speciallægeområdet.
Fra 2012 skal kommunerne betale 34 % af DRG/DAGS-taksten – dog maksimalt knap 14.000 kr. pr. indlæggelse og knap 1.400 kr. pr. ambulant besøg. For besøg hos praktiserende speciallæger hæves procenten ligeledes til 34 % af honoraret – dog maksimalt knap 1.400 kr. pr. besøg. Sundhedsaftaler og samarbejdeRegion Hovedstaden og de 29 kommuner beliggende i hovedstadsregionen har indgået en sundhedsaftale.Se siden Sundhedsaftaler 2011-2014
Udviklingsgrupper arbejder med fælles ledelsesinformationI regi heraf er der nedsat en række udviklingsgrupper med repræsentanter fra region og kommuner – herunder også en følgegruppen vedr. økonomi og aktivitet, hvor der arbejdes med udvikling af relevant fælles ledelsesinformation og konkrete analyser af udviklingen i den kommunale medfinansiering og den bagvedliggende aktivitet. Følgegruppen vedrørende økonomi og aktivitetEt resultat af dette arbejde er også, at der periodisk stilles aktivitetsdata til rådighed for kommunerne på regionens hjemmeside - Ledelsesinformation vedr. Sundhedaftaler
Kommunal finansiering af færdigbehandlede og specialiseret ambulant genoptræningKommunerne finansierer herudover fuldt ud deres borgeres ophold på hospitaler som færdigbehandlede og specialiseret ambulant genoptræning.