Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

GLN-numre (EAN) og NemKonti

Her på siden finder du nærmere information om elektronisk fakturering i Region Hovedstaden og regionens NemKonti. 
Elektronisk fakturering til Region Hovedstaden
Alle Region Hovedstadens leverandører skal sende en elektronisk faktura (en e-faktura), når de ønsker at sende en faktura (regning) til én af regionens 15 virksomheder eller 9 koncernstabe. I Region Hovedstaden modtager vi således ikke papirfakturaer. Det skyldes, at alle offentlige myndigheder ifølge "Lov om offentlige betalinger" kun må modtage og behandle elektroniske fakturaer. 

Man kan læse meget mere om E-fakturering på Moderniserinsstyrelsens hjemmeside eller i Økonomistyrelsens folder "Godt i gang med e-fakturering" (Pdf, åbner i nyt vindue) 

www.virk.dk er det muligt at oprette og sende en elektronisk faktura eller kreditnota til det offentlige.  

GLN-nummmer (EAN)
Leverandører til Region Hovedstaden skal sende den elektronisk faktura til et 13-cifret GLN-nummer (EAN). Det kan sammenlignes med en unik elektronisk postkasse. Der er mange GLN-numre (EAN) i Region Hovedstaden, og det er vigtigt, at regionens leverandører sender fakturaen til det rigtige GLN-nummer (EAN), da man ellers risikerer, at betalingstidspunktet udskydes unødigt.

Som leverandør skal du derfor kontakte den pågældende person/afdeling, som har indgivet bestillingen for at få oplyst det rette GLN-nummer. 

Region Hovedstadens NemKonti:

Mange af Region Hovedstadens debitorer kan med fordel anvende NemKonto-systemet, når de skal overføre penge til én af Region Hovedstadens virksomheder eller institutioner. For at sikre sig at overførslen havner på den helt rigtige bankkonto hos den enkelte virksomhed eller institution, er alle Region Hovedstadens virksomheder og institutioner  tildelt egne selvstændige SE-numre, hvortil der er knyttet en NemKonto.

Den samlede oversigt over alle SE- og P-numre med tilhørende NemKonti i Region Hovedstadens regi kan hentes her:

NemKonti i Region Hovedstaden (Pdf, åbner i nyt vindue)

Man kan ikke overføre penge via NemKonto-registeret til Region Hovedstadens CVR-nr. 29190623. Det er derfor vigtigt, at de debitorer, der anvender NemKonto-systemet, sikrer sig korrekte oplysninger om beløbsmodtagerens SE-nr.




Webredaktør
Selda Akyürek
Email:6isil.ewSyM5w3@h21bssX.dk