Her på siden finder du nærmere information om elektronisk fakturering i Region Hovedstaden og regionens NemKonti.
Mange af Region Hovedstadens debitorer kan med fordel anvende NemKonto-systemet, når de skal overføre penge til én af Region Hovedstadens virksomheder eller institutioner. For at sikre sig at overførslen havner på den helt rigtige bankkonto hos den enkelte virksomhed eller institution, er alle Region Hovedstadens virksomheder og institutioner blevet tildelt eget selvstændige SE-nr., hvortil der er knyttet en specifik NemKonto.
Den samlede oversigt over alle SE-numre med tilhørende NemKonti i Region Hovedstadens regi kan hentes her:NemKonti i Region Hovedstaden 20.09.2011 (Pdf, åbner i nyt vindue)Man kan ikke overføre penge via NemKonto-registeret til Region Hovedstadens CVR-nr. 29190623. Det er derfor vigtigt, at de debitorer, der anvender NemKonto-systemet, sikrer sig korrekte oplysninger om beløbsmodtagerens SE-nr.