Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Nye krav til virksomheder om e-fakturering

Fra 1. december modtager Region Hovedstaden ikke længere faktura i OIOXML-format. Al e-fakturering til offentlige instanser skal fremover sendes via NemHandel i det nye OIOUBL-format.

Er din virksomhed klar til NemHandel?
Ved du, at det er et krav, at din virksomhed fakturerer alle offentlige myndigheder via NemHandel? Siden 1. maj 2011 har de offentlige myndigheder og institutioner været forpligtiget til at modtage fakturaer fra deres leverandører via NemHandel. NemHandel omfatter det nye fakturaformat OIOUBL, der afløser OIOXML-formatet.

Med NemHandel forsvinder muligheden for at sende faktura i OIOXML-formatet til dine kunder i det offentlige.

Du skal være klar senest 1. december 2011
Den 1. december 2011 understøttes OIOXML ikke længere i NemHandel, når du sender til offentlige myndigheder. Det betyder, at du ikke vil være i stand til at sende OIOXML-faktura til offentlige myndigheder og institutioner, og at OIOXML-faktura vil blive afvist. Senest 1. december 2011 skal alle fakturaer til dine offentlige kunder sendes som OIOUBL.

Alle offentlige myndigheder og institutioner er klar til modtage NemHandelsfakturaer i OIOUBL.

Hvad er NemHandel?
NemHandel består af et nyt fakturaformat, OIOUBL, samt en ny måde at sende faktura direkte over internettet. Ved hjælp af en samling internetstandarter kaldet OIORASP, kan du gratis sende fakturaer direkte til dine offentlige kunder fra din egen computer.

Sådan bliver du klar til NemHandel
Du kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Hvis du ikke allerede er i gang med at sende NemHandelsfakturaer til dine kunder i det offentlige, er der flere muligheder for at komme i gang:

  • Har din virksomhed et økonomisystem? Så forhør dig hos din it-leverandør om dit system allerede har indbygget NemHandel, eller hvornår det bliver muligt at opgradere til en ny systemversion med NemHandel.
  • Har du et økonomisystem, som kan skabe NemHandelsfakturaer, men ikke har indbygget forsendelse, kan du finde en oversigt over udbydere af NemHandelsprogrammer på www.ibiz-center.dk/leverandoerregister.
    Du kan evt. downloade Nemhandelsprogrammet på www.nemhandel.dk
  • Har du ikke et økonomisystem, kan du sende NemHandelsfaktura via fakturaportaler på internettet. Nogle indtastningsportaler er gratis, mens andre tager et gebyr for deres service.
    Find en oversigt over indtastningsløsninger på www.ibiz-center.dk.
    Prøv evt. den gratis fakturablanket på www.virk.dk
  • Har du et økonomisystem som kan lave fakturaer i OIOUBL-formatet og sende NemHandelfakturaer direkte? Så er du helt klar til NemHandel.  

Yderlige info:
Find it-leverandører eller udbydere af økonomisystemer, der kan hjælpe dig i gang med NemHandel

Læs mere om NemHandel på nemhandel.dk

Læs mere på Økonomistyrelsen om at sende e-fatura via Nemhandel
 




Webredaktør
Eva Manor Paulsen
Email:65g-rj5wXf@IVlE77W.dk