Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Man skal tage chancen – ellers dør man

Det var en engageret franskmand med ekspertise i internationale storbyer, der kiggede forbi Region Hovedstadens startskud til en ny regional udviklingsplan.
Christian Lefevre.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Christian Lefevre er professor ved instituttet for urbane anliggender ved Paris Universitet. Og han er fransk – vældig fransk. Hans engelske er renset for udtalte h’er, hans gestik er levende, og både hans øjne og hans slips(!) afslører, at han interesserer sig glødende for dagens tema: Skabelsen af moderne storbyregioner. For øjnene gløder og borer sig med intensitet ind i tilhørernes blik – og slipset er en afbildning af havnefronten i en uspecificeret fransk storby…

M Lefevre – er De enig i, at vi lige nu ser en stærkt stigende konkurrence mellem de internationale storbyregioner?

- Det er svært at svare på. Det er ikke bevist, men man siger, at globaliseringen giver en øget konkurrence om territorier… Det betyder, at den internationale konkurrence ikke udelukkende behøver handle om økonomi, som mange går op i. Det kan også være en konkurrence om værdier. Fx er Rom profileret som det religiøse og kulturelle centrum med en stærk historie. Men måske står Rom omvendt så stærkt lige på de værdier, at der reelt ikke er nogen konkurrence. Akkurat som New York står så stærkt som hele den vestlige verdens finansielle hovedby, at der ikke er nogen reel konkurrence.

Hvis Rom er den historiske by, New York den finansielle – hvordan skal omverdnen så kende Region Hovedstaden i Danmark? Hvad skal vi profilere os på?

- Ah. Men det er et spørgsmål, som jeg overhovedet ikke forestiller mig, at jeg er i stand til at svare på. Dertil kender jeg slet ikke jeres region godt nok – og med mindre I har været meget grundige og foretaget mange analyser og benchmarkingprojekter, så gør I det sandsynligvis heller ikke selv! Det tager tid at finde ud af, hvad man skal profilere sig på. Efter OL i 1992 satte man sig i Barcelona ned for at hitte ud af, hvor deres fremtid lå. Ret hurtigt fandt de ud af, hvad de IKKE ville være kendt som – de ville ikke være en by som Nice i Frankrig, som de ellers på mange måder mindede om. De ville ikke være et rekreativt sted for pensionister. Først efter grundige analyser, mange studierejser og flere års arbejde fandt de frem til, at de ville være Europas svar på Boston i USA.

Processen som inspiration
Men er det overhovedet muligt at lade sig inspirere af andre regioner? Paris ligner jo ikke Barcelona, som ikke ligner London, der slet ikke er som København…

- Jeg vil mene, at man kan lade sig inspirere af processen, andre har været igennem. Altså gøre lidt ligesom Barcelona gjorde i 90’erne. Jeg tror ikke, at man kan lade sig inspirere af substansen – der har du nok ret i, at byerne er for forskellige indbyrdes, og desuden afhænger det hele af den politiske kontekst, man lever i – og den er endnu mere forskellig fra region til region end selve byerne er.

Okay – men hvor skal vi i Region Hovedstaden så orientere os hen? Hvilken proces skal vi se på?

- I skal starte med at identificere de problemer, I står over for. Dernæst skal I så se på, hvad ”jeres” slags byer har gjort forud – altså byer, der historisk har stået over for samme typer problemer…

Og det kunne fx være?

- Jeg fornemmer på dagens debat, at der er en vis konflikt mellem den store by her i regionen, København, og de mindre kommuner rundt om. Hvis det er tilfældet, så kunne man med fordel se til Stuttgart, der har stået i samme situation. Eller mod Madrid, der står der lige nu. Det, man først og fremmest kan lære af deres erfaringer, tror jeg, er, hvad man ikke bør gøre. Altså lære af deres fejl. Men jeg vil gerne understrege, at det allervigtigste for alle storbyregioner i alle lande er, at man har modet. At man tør tage en chance – ellers dør man.




Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail: