Region Hovedstaden har fået udarbejdet en analyse, der viser, hvordan den kollektive trafik kan gøres mere attraktiv for særligt bilister.
Bilisterne i hovedstadsregionen holder mere i kø end nogensinde før. Udover en masse spildtid koster bilkøerne samfundet mange penge. I 2015 forventes trængsel af koste samfundet 11,5 mia. kroner. Desuden resulterer bilkøerne i negative effekter på miljøet i form af støj- og luftforurening samt globale klimaproblemer.
Trængselsproblemer skal løses med mere kollektiv trafik…Derfor har Region Hovedstaden fået foretaget en analyse - "Før biltrafikken står stille", der har til formål at svare på, hvordan og hvor meget den kollektive trafik kan bidrage til at løse de stigende trængsels- og miljøproblemer. Med andre ord har analysen søgt at undersøge, hvordan vi kan få mindre personbiltrafik og mere kollektiv trafik i hovedstadsregionen. Analysen har ikke beskæftiget sig med, hvilke økonomiske incitamenter, som kan bidrage til en stigning i anvendelsen af den kollektive trafik....og det kræver en større national indsats end den nuværendeI den nationale transportpolitik, der blev vedtaget i Folketinget i januar 2009, står der, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Selvom analysen viser, at den kollektive trafik har tabt markedsandele i en samlet stigende transport, så kan det nationale mål for trafikken nås. Men det kræver dog, at regeringen lægger en meget større indsats for dagen end den aktuelt gør.Analysen munder ud i en række konkrete initiativpakker, som samlet set medvirker til en markant øget efterspørgsel efter kollektiv transport og derigennem mindsker biltrafikken.Du kan downloade analyserapporten ved at klikke på linket i højrespalten. Her finder du også alle de 11 bagvedlæggende arbejdsnotater.