Efter høringsperioden over forslaget til Politik for Sundhedsforskning i Region Hovedstaden har regionen udarbejdet en sundhedsforskningspolitik. Der indkom 62 høringssvar, der alle er indgået i arbejdet med politikken – enten direkte via ændringer og tilføjelser til politikken eller i det videre arbejde med implementeringen af de 44 konkrete initiativer i politikken. Den reviderede politik blev forelagt regionsrådet d. 25. september 2007.
Her kan du se den endelige udgave af politikken.Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden skal understøtte visionerne i den netop vedtagne hospitals- og psykiatriplan. Der er i politikken fastlagt seks overordnede indsatsområder for sundhedsforskningen:
A. Sundhedsforskning af høj kvalitet tæt på patienterne
B. Attraktive forskerkarrierer
C. Gode forskningsmiljøer
D. Service- og støttefunktionen af høj kvalitet
E. Optimal udnyttelse af forskning
F. Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse
Under hvert indsatsområde stilles forslag til konkrete initiativer for at opfylde regionens mål og forventninger til sundhedsforskningen.