Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Personalepolitisk enhed

Personalepolitisk enhed består af forskellige team, der står for opgaver inden for arbejdsmiljø, HR-statistik, lønsystem, personalepolitik og formidling.
Arbejdsmiljøteam

Arbejdsmiljøteamet har overordnet ansvaret for arbejdsmiljøpolitikken og arbejdsmiljøuddannelsen i regionen. Som led i arbejdet har vi ansvaret for at understøtte realiseringen af af regionens arbejdsmiljøaftale og arbejdsmiljøpolitik i samarbejde med regionens virksomheder.

Vores hovedopgaver er at 

  • medvirke til at skabe rammer for og fremdrift i regionens samlede miljøindsats
  • koordinere regionens arbejdsmiljøindsats
  • informere om nye initiativer på arbejdsmiljøområdet
  • være bindeled mellem regionens virksomheder og eksterne samarbejdspartnere
HR-statistik og analyse

HR-statistik og analyses arbejde handler om  at stille et fælles analysegrundlag til rådighed inden for fravær, løn, personaleomsætning og andre personalepolitiske områder.
Vi bistår regionens virksomheder med analysedesign og konkrete analyser, fx dynamiske HR-rapporter via mail hver måned, der er designet specielt til hvert virksomhedsområde.

Vores hovedopgaver er

  • tværgående statistikker og ad-hoc analyser til intranet og internet
  • HR-statistiksystem på intranet
  • specielle analyser og leverancer til de enkelte virksomhedsområder
  • at understøtte decentrale beslutningsprocesser og bidrage til HR-debatten i regionen via dokumenterede data
Lønsystem-team

Lønsystem-teamet har overordnet ansvaret for driften af lønsystemerne. Vi har ansvaret for dialog og samarbejde med systemleverandørerne og arbejder tæt sammen med regionens løn-chefer og -administratorer.

Vores hovedopgaver er at

  • sikre daglig drift af lønsystemerne
  • medvirke til at skabe fælles standarder for udbetaling af løn i regionen
  • koordinere regionens udviklingstiltag inden for lønsystemområdet
  • informere om nye tiltag inden for lønområdet
Personalepolitisk team

Personalepolitisk team understøtter udviklingen og implementeringen af personalepolitiske koncepter og tiltag og formidlingen heraf, der kan være med til at sikre regionens medarbejdere samarbejde, udviking og trivsel.

Vores hovedopgaver er at

  • udvikle, rådgive og formidle politikker og vejledninger inden for det personalepolitiske område
  • understøtte arbejdet og udviklingen i regionens MED-organisation
  • udvikle, koordinere og formidle strategier og tiltag inden for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

Samt formidlingsopgaver som fx

  • planlægge, koordinere og vedligeholde HR-indhold på intranet og hjemmeside
  • rådgive om udvikling og implementering af webløsninger
  • rågive om jobannoncering og udvikle regionens jobportal