Erhvervsudviklingsstrategien er udgangspunktet for Vækstforums indsats. Strategien sætter fokus på de udviklingsmæssige potentialer, der skal sikre regionens fremtidige vækst og udvikling.
Med afsæt i regionens erhvervsmæssige styrker og svagheder sætter strategien mål for regionens erhvervsmæssige udvikling. Strategien er rettesnor for, hvordan Vækstforum skal prioritere sin indsats, når det gælder støtte til konkrete erhvervsfremmende projekter. Men strategien er samtidigt løftestang for de regionale aktørers samarbejde om vækst og udvikling af regionen.Vækstforum Hovedstadens strategi for 2011-2013Vækstforum har for perioden 2011-13 lagt en strategi for regionens erhvervsudvikling under overskriften. ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor”. Nøgleord for indsatsen er viden, bæredygtighed, vækst og internationalisering. På baggrund af erhvervsudviklingsstrategien udpeger Vækstforum løbende initiativer og projekter, som kan støttes med regionale midler og EU-strukturfondsmidler.