Rundvisning på CAMES. Her kan du vælge enten mellem CAMES Herlev eller CAMES RH
Varighed 1½ time
En rundvisning på CAMES inkluderer:
Generel introduktion
Rundvisning på CAMES
Vi anbefaler, at I højst er 16 besøgende.
Denne besøgspakke er uden egenbetaling.
Skræddersyet besøg på CAMES
Varighed: 3 timer - 6 timer
Et skræddersyet besøg på CAMES
Generel introduktion
Fokuseret rundvisning på CAMES Herlev eller CAMES RH baseret på jeres profil og behov
Afsluttende opsamling med dialog. Her er der mulighed for på forhånd at komme med ønsker til, hvad indholdet skal være.
Tillægsmoduler
Der er mulighed for at tilføje specifikke moduler til besøget og nedenstående er inspiration til udformning af disse:
Hvordan opbygger og leder man et simulationscenter?
Få indblik i, hvordan CAMES drives i hverdagen. Bliv også klogere på, hvordan vi navigerer i samarbejde med andre af regionernes sektioner, hospitaler, universiteter, private virksomheder og udenlandske samarbejdspartnere.
Hvordan forsker vi i simulation?
Bliv indført i nogle af de mange facetter, der ligger til grund for CAMES’ uddannelsesforskning og få indblik i, hvad der ligger til grund for undervisning, der forbedrer patientsikkerheden.
Simulationsbaseret uddannelse
Bliv indført i de pædagogiske og didaktiske principper for CAMES' simulationsbaserede uddannelse.
Sådan simulerer vi på CAMES
Dyk ned i de mange facetter af simulationstræningen.
Mærk på egen krop, hvad der kræves for at forberede, eksekvere og evaluere et simulationsbaseret kursus. Det kan fx være simulationer i teamsamarbejde, kommunikation, beslutningstagen og lederskab eller prøv én af de kirurgiske simulationer.
Få det brede perspektiv ud af simulation
Besøg både CAMES Herlev og CAMES Rigshospitalet og bliv inspireret af de mange forskellige tilgange og aspekter til simulation.
Der er plads til maks. 16 besøgende. Vi anbefaler dog et mindre anta på ca. 10 besøgende. Der er mulighed for at specialdesigne jeres besøg, hvis I gerne vil høre flere oplæg.
Kontakt os, så vi i fællesskab kan tilrettelægge den bedste dag ud fra jeres behov og få en vejledende pris.