Defusing - de potentielt afgørende minutter

15-30 minutter lyder måske ikke af meget. Slet ikke når store emner som chok, traumer og patientsikkerhed er på dagsordenen. Men 15-30 minutters samtale kan faktisk udgøre forskellen på, om de høje følelsesmæssige krav, der stilles til det kliniske personale bliver håndteret ordentligt.

Af Jesper Gram Frandsen

”Den hurtige opfølgende samtale efter en alvorlig hændelse kan i mange tilfælde gøre den positive forskel for personalet efter pressede situationer.”

Pernille Cedergreen, speciallæge i anæstesiologi, overlæge og kursusleder på CAMES, har netop holdt oplæg om defusing på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis efterårsmøde, hvor hun var blevet inviteret i kraft af sin årelange erfaring med defusing. Selve ordet defusing betyder, at man klipper lunten over, inden bomben sprænger, og analogien passer måske meget godt:

”Defusing er en kort samtale med det involverede team, hvor man tager luften ud af ballonen. Selvom vores mindset som klinikere forbereder os på, at der kan ske voldsomme hændelser, kan man aldrig være sikker på, hvad der berører os individuelt.”  forklarer Pernille Cedergreen, der har været tilknyttet CAMES som underviser siden 2005, og fortsætter:

”Der kan f.eks. forekomme medicineringsfejl, og uanset hvor erfaren man er, kan det være enormt ubehageligt at tænke på, at man har begået en fejl. Så derfor er det en god ide, at man sætter sig stille og roligt ned i de rigtige rammer og taler hændelsesforløbet igennem.”

Hvis der ikke tages hånd om personalet efter en alvorlig hændelse, risikerer de at blive såkaldte ”second victims”, hvilket vil sige at traumet som følge af at have været udsat en alvorlig hændelse bliver så rodfæstet, at det giver varige psykiske mén. 

Et fortroligt rum uden pegende fingre

Det er dog langt fra kun i forhold til personalets velvære at defusing er en god ide. Ubehandlede efterreaktioner på personalets traumatiske oplevelser kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden.

”Hvis personalet er for påvirket og ikke kan agere hensigtsmæssigt og fagligt kompetent, inden de skal videre i klinikken, er det selvfølgelig uholdbart og i sidste ende uansvarligt,”  siger Pernille Cedergreen der pointerer, at defusingen ikke handler om at placere ansvar, men om at sikre, at alle er okay og ikke udvikler psykiske mén:

”Man bliver på egen banehalvdel. Forstået på den måde, at man ikke skælder andre ud. Man bliver hørt og får feedback. Det er samtidig et fortroligt rum, hvor man kan være sikker på, at der ikke kommer noget videre.”


Kilde: Camilla Ahrensbach

Den ansvarlige leder på afdelingen vil altid blive briefet om, at der har fundet en defusing sted og det er i forlængelse heraf, at lederen vurderer om der brug for yderligere tiltag som fx en debriefing. Men det er altså ikke ensbetydende med, at indholdet af defusingen bliver fortalt videre.

På den måde kan defusingen være et mere fortroligt rum, end fx en morgenkonference, som Sofie Kirstine Strømgaard, reservelæge på Medicinsk Afdeling på Herlev Hospital fortalte til ugeskriftet.dk i 2016:
”Jeg kunne godt have stoppet en kollega efter morgenkonferencen og spurgt om nattens forløb, men i dette forum har jeg ro til at få feedback på det arbejde, jeg lige har lavet. Ellers var jeg gået hjem dødtræt, og så kan små ting vokse sig store.”

En styrkelse af kulturen

Det er ikke kun læger og sygeplejersker som benytter defusing. SOSU-assistenter, portører og jordemødre samt mange andre faggrupper benytter også defusinger. Pernille Cedergreen er da heller ikke i tvivl om, at defusing er kommet for at blive:

"Jeg tror det opfylder et behov, man har som kliniker i situationer, hvor vi bliver udfordret på mange måder. Det er med til at oparbejde en kultur, hvor vi aftabuiserer det at tale åbent om fejl og usikkerhed, og på den måde lærer vi og bliver bedre. Det er afgørende i forhold til vores fornemmeste opgave – nemlig patientsikkerheden.”


Defusing
Et styret møde mellem de involverede medarbejdere, således at ingen forlader arbejdspladsen med uafklarede og/eller traumatiserende følelser, efter en situation, der kan virke belastende.
  • Foregår indenfor 24 timer efter hændelsen
  • Ledelsen skal altid orienteres


Debriefing
Et styret møde mellem de involverede parter, under ledelse af en psykolog, eller anden med erfaring i debriefing. Ved debriefing skabes der et fælles billede af episoden, samtidig med at tanker, følelser og handlinger opstået i forbindelse med episoden diskuteres.
  • Foregår dage til uger efter hændelsen
  • Ledelsen skal altid informeres


Redaktør