Formål
Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) er forsknings-, udviklings- og uddannelsessektioner for medicinsk uddannelse og simulationsbaseret træning. Vi udbyder kurser for både sundhedsfagligt personale og andre faggrupper med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen.
Kerneopgaver og ydelser
Organisering
CAMES hører organisatorisk under Region Hovedstadens Center for HR. Doris Østergaard, professor i medicinsk uddannelse, leder som akademiets enhedschef samarbejdet
med Anne Mette Mørcke, sektionschef for CAMES, Rigshospitalet og overlæge Anne Lippert,
sektionschef for CAMES, Herlev Hospital.
Læs mere om Region Hovedstadens Center for HR her
To sektioner og to adresser
CAMES er fordelt på to sektioner hvoraf den ene er placeret på Herlev Hospital, den anden på Rigshospitalet. CAMES består af 2 professorer, 20 Ph.d.-studerende, ca. 60
medarbejdere og over 100 undervisere, hvoraf størstedelen også har en klinisk ansættelse.
Se oversigt over alle ansatte her
CEKU og DIMS blev i 2015 til CAMES
CAMES er en fusion af Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) og Center for Klinisk Uddannelse (CEKU). Efterspørgslen på CEKU og DIMS' kompetencer og faciliteter blev ved med at øges, og det var derfor oplagt at samles i ét akademi. Intensionen bag akademiet er, at vi også i fremtiden bidrager til uddannelse, forskning og udvikling på højeste internationale niveau.
Læs mere om vores historie her