Operationsstuen er et komplekst sted at arbejde. Der stilles høje krav til tekniske og kliniske færdigheder i et dynamisk miljø, hvor forskellige faggrupper skal arbejde tæt sammen.
For at få patienten hurtigt og sikkert gennem et kirurgisk indgreb kræves imidlertid også færdigheder i kommunikation, samarbejde, situationsbevidsthed, lederskab og beslutningstagning. Disse færdigheder kaldes ikke-tekniske færdigheder.