Løsningen har blandt
andet været at blande fagligheder, der normalt aldrig ville mødes. Enhedschef
for Bispebjerg Hospitals køkken Michael Allerup hentede projektleder ved CAMES
Helle Folden, der normalt arbejder med patientsikkerhed og kompetenceudvikling
i sundhedsvæsenet, ind for i samarbejde at udvikle køkkenpersonalets
kommunikative og teambaserede kompetencer.
Som udgangspunkt to vidt forskellige faglige profiler, der normalvis aldrig
ville have berøringsflade med hinanden. Så hvordan kan man udvikle
køkkenpersonalets kompetencer med sundhedsfaglige metoder og kan det
overhovedet fungere? Bliv klogere, når CAMES Podcast dykker ned i de mange
muligheder og udfordringer der er, når forskellige fagligheder skal mødes. Bliv
også klogere på, hvordan man inddrager brugerne tidligt i processen og hør,
hvordan køkkenpersonalet selv har oplevet samarbejdet.
Til yderligere inspiration - Rapport: "Værktøj til vurdering og udvikling af kompetenceniveau"
Hent yderligere viden i Helle Foldens rapport, der beskriver samarbejdsprocessen mellem CAMES og projektgruppen fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Her kan du også læse mere om de ti konkrete kompetencer som køkkenpersonalet på Region Hovedstadens hospitaler skal besidde for at imødekomme den økologiske omstilling.
Til yderligere inspiration - Video: ”Interview med Knud Illeris om kompetencer”
Interview med forfatter og professor emeritus ved Danmarks Pædagogiske Universitet om hvad kompetencer er og hvordan man kan teste, måle og udvikle kompetencer på arbejdspladser. Helle Folden har brugt Knud Illeris forskning som ramme for sit arbejde med kompetenceudvikling.
Til yderligere inspiration - Artikel: ”Anæstesiologers ikke-tekniske færdigheder”
Ph.d. og anæstesilæge i Region Hovedstaden Rikke Malene Jepsens artikel beskriver et redskab til brug ved observation og vurdering af anæstesiologers ikke-tekniske færdigheder. Forskningen er i denne sammenhæng brugt som inspiration til rammen for teamsamarbejde og kommunikation.