Funktionelle fysiske symptomer og helbredsangst

Forskningsleder: Overlæge, professor PhD Charlotte Ulrikka Rask

​Flere og flere børn og unge har daglige 'medicinsk uforklarlige' eller funktionelle symptomer, dvs. fysiske symptomer, der ikke kan forklares ved en veldefineret fysisk sygdom. Det kan være overvældende træthed, hovedpine, mavesmerter, smerter andre steder i kroppen, føleforstyrrelser eller kramper, der ikke skyldes fysisk sygdom. Hos de fleste er symptomerne forbigående, men en mindre gruppe udvikler langvarige symptomer som fører til skolefravær og nedsat livskvalitet.

Som et af de første i verden har CCC2000 undersøgt hele spektret af funktionelle symptomer systematisk fra førskolealderen.

 

5-7 år

I 5-7 års undersøgelsen fandt vi, at funktionelle symptomer udgør et betydeligt helbredsproblem hos ca. 4 % med funktionsindskrænkning i dagligdagen, mange lægekontakter og behandling med smertestillende medicin.

 

11-12 år

I 11-12 års opfølgningen fokuserede vi på en detaljeret undersøgelse af helbredsangst, som man hidtil har antaget primært forekommer hos voksne. Undersøgelsen viste både, at børn kan have betydelig helbredsangst, og at der også er tydelig sammenhæng mellem børnenes selvrapporterede helbredsangst og deres forbrug af sundhedsydelser. Resultaterne er dermed sammenlignelige med de fund, man ser hos voksne med helbredsangst.

Samlet tyder disse resultater på, at både funktionelle symptomer og helbredsangst er vigtige problemstillinger allerede fra den tidlige barndom.

Vi ved dog fortsat meget lidt om konkrete risikomekanismer for udviklingen af disse symptomer, herunder sammenhæng med oplevet stress og det udviklingsmæssige perspektiv.

 

16-17 år

I CCC2000 omfatter udforskningen risikomekanismerne undersøgelser af udsættelse for belastninger over tid, og stress relaterede mål, som vi gør nu i 16-17 år opfølgningen ved måling af stresshormon (cortisol) i hår.

På sigt vil udforskningen af funktionelle symptomer og helbredsangst i CCC2000 bidrage til udviklingen af bedre og mere effektiv forebyggelse.

Redaktør