Psykosesårbarhed, angst og depression

Forskningsleder: Overlæge, lektor PhD Pia Jeppesen

I teen-årene ses en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der henvises til behandling for psykiske problemer på grund af psykose, depression eller angsttilstande.

International forskning har vist, at omkring hvert tiende barn eller ung kan have psykoselignende-oplevelser (psychotic experiences, PE). For de fleste er disse forbigående, men for en mindre del er de forbundet med vedvarende psykiske vanskeligheder og udvikling i retning af blivende psykose.   

CCC2000 har fokus på udforskningen af sårbarhedsmarkører for psykoseudvikling, for herved at opnå viden der kan bruges til at forbedre forebyggelse og behandling i ungdomsårene.

 

11-12 år

Vi har undersøgt børnene i tiden omkring puberteten, ved 11-12 år, for at få viden om udviklingsrelateret sårbarhed mht at tolkning af sociale situationer og forstyrrede sansemæssige oplevelser. Vi har desuden undersøgt den mentale forarbejdning af ydre sansepåvirkninger.

Resultaterne viser, at psykosesårbarhed og PE er relateret til kognitiv funktion, mentallisering, mentale styrker og svagheder, angst og depression og søvnproblemer. Endvidere psykiatrisk sygdom i familien betydning.

De foreliggende resultater fra 11-12 års undersøgelserne peger på områder for forebyggende intervention, som vi vil udforske yderligere ved forløbsundersøgelserne i CCC2000

 

16-17 år

Ved undersøgelserne i 16-års-alderen har vi særligt fokus på at beskrive de følelsesmæssige og tankemæssige problemer, der kan være forbundet med nye eller vedvarende psykoseoplevelser, som med tiden kan udvikle sig til sværere sygdom. Endvidere fokuseres på mulige risikomekanismer, og mål for stress indgår i undersøgelserne, der omfatter angst, depressive symptomer, maniske træk, problemer med mentalisering.

Samlet forventes undersøgelserne af psykosesårbarhed, depression og angst hos unge at give viden, der kan benyttes i konkrete forebyggelsestiltag.

>>> læs mere her

Redaktør