Udvikling af nærsynethed

​Forskningsleder: Professor Dr Med Michael Larsen

CCC2000's undersøgelser af øjets udvikling er en del af kortlægningen af øjets normale udvikling, med henblik på at identificere de første tegn på svagheder og sygdomsdisposition, så man bedre kan forebygge øjensygdom.

Øjenforskerne i CCC2000 leder efter egenskaber ved øjet, som bestemmer, om man bliver nærsynet eller ej. Af særlig interesse er tykkelsen af den bagved nethinden beliggende årehinde, hvis tykkelse varierer meget kraftigt. Forskerne formoder, at en tyk årehinde beskytter mod udvikling af nærsynethed. Denne forskning kan bidrage til, at man kan udvikle bedre metoder til at forebygge og behandle nærsynethed.

Redaktør