Bedre metoder til påvisning af hjerneskade efter hjertestop

Långtidsuppföljning med fokus på livskvalitet. Samarbejde om udvikling af værktøjer til optimeret genoptræning ved hjerneskade efter hjertestop. Varetages af Skånes Universitetssjukhus i samarbejde med Rigshospitalet og Helsingborgs Lasarett.

​​​​

Tidlig hjælp mindsker risikoen fo​​​​r hjerneskade

Hjernen er mere følsom overfor iltmangel end andre organer og hjerneskade er således den største dødsårsag efter hjertestop. Jo hurtigere ambulancen er på stedet og jo oftere vidner kan begynde på hjertelungeredning (HLR) før ambulancen kommer, jo bedre er chancerne for at overleve.

Halvdelen ​af patienterne overlever

Patienter som indlægges på en intensivafdeling efter at have haft hjertestop udenfor et hospital har omkring 50 % chance for at overleve. Ikke før efter et par dages indlæggelse ved man om patienten vil overleve. Ved hjælp af blodprøver, billeddiagnostik (CT, MR) og ved at måle den elektriske aktivitet i hjernebarken (EEG, SSEP) kan man bedre forudsige om patienten vil overleve og med hvilken livskvalitet.

Samarbejd​e giver bedre behandling

Det nystartede samarbejde i Øresundsregionen kommer til at lede til bedre behandling af den bevidstløse hjertestoppatient og til bedre samarbejde med deres pårørende. Vi har allerede indført og implementeret en fælles prognosticeringsmodel for bevidstløse hjertestoppatienter på Skånes Universitetssjukhus, Helsingborgs Lasarett og Rigshospitalet i København. Flere andre projekter arbejder på at styrke integrationen og samarbejdet omkring patienter med hjerneskade efter hjertestop og på at optimere behandlingen og behandlingstiderne i Øresundsregionen.

Projek​tet skal

  • Bidrage til bedre integration og samarbejde over Øresund
  • ​Forbedre behandlingen og optimere behandlingstiderne for bevidstløse hjertestoppatienter.


Redaktør