Hjertets elektriske aktivering efter hjertestop

Effekt af kølebehandling på hjerterytmeforstyrrelser og hjerneskade. Varetages af Rigshospitalet i samarbejde med Helsingborgs Lasarett og Skånes Universitetssjukhus.

​​​​



Hjertestop uden for hospital er den mest alvorlige medicinske tilstand, og de få der overlever risikerer varig hjerneskade. Nogle patienter er fortsat i koma efter genoplivning og ved disse patienter foreskriver de gældende guidelines, at efterfølgende nedkøling kan gavne patientens overlevelse og neurologiske funktion. Kølingen udføres med specialfremstillede køleplader direkte på huden og vedligeholdes herefter i 24 timer, hvorefter patienten langsomt genopvarmes.

Dette forbedrer muligvis chancerne for at patienten kan føre et mere normalt liv efterfølgende. Nedkølingen, også kaldt terapeutisk hypotermi, er forbundet med komplikationer hos mere end 1/3 af patienterne, herunder med ændring i hjertets elektriske aktivitet og risiko for hjerterytmeforstyrrelser. Tidsintervallerne i hjertets elektriske aktivitet og hastigheden af hjerterytmen ændres i nogle tilfælde drastisk under nedkølingen. Muligvis kan disse ændringer i hjertets elektriske aktivitet forudsige om patienten vil udvikle livstruende forstyrrelser i hjerterytmen under nedkølingen samt hvilket niveau af hjernefunktion der er tilbage når patienten forhåbentligt vågner fra koma.

Dette projekt er etableret i et interregionalt samarbejde i Øresundsregionen, med det overordnede mål at forbedre og effektivisere hjertestopbehandlingen og øge livskvaliteten for overlevere af hjertestop. Projektet bygger på gensidig udveksling af viden og en koordineret fælles dataindsamling og giver dermed mulighed for at inddrage langt flere patienter end et lokalt forankret projekt.

Samarbejdet har bl.a. været medvirkende til at vi kan analysere optagelser af hjerterytmen fra op mod 950 patienter genoplivet efter hjertestop. Ved særligt detaljerede analyser af mere end 22 millioner hjerteslag undersøges om hjertets aktivitet under køling kan forudsige risikoen for dødelige forstyrrelser i hjertets rytme. På den måde kan efterbehandlingen af hjertestop muligvis forbedres – forhåbentlig vil det føre til at flere overlever.

Projektet danner rammen om et Ph.d. studie og er en del af etableringen af Center for Hjertestop (projektet er finansieret af EFRU (Europæiske fond for regional udvikling) gennem EU-programmet Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak Partnere), der udover ovenstående har til formål at øge viden omkring hjertestop via et systematiseret og formaliseret forskningssamarbejde i Øresundsregionen.


Redaktør