Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Ny Retspsykiatri Sct. Hans skal skabe sikre og stimulerende rammer om fremtidens retspsykiatri

​​​​​​​​​​​

På Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde bygger Region Hovedstadens Psykiatri en 25.000 m² ny retspsykiatrisk afdeling med 126 sengepladser og forskellige aktivitets- og fællesfaciliteter både udendørs og indendørs.

Det bygger vi​​

Visionen er at nytænke behandling og organisering for retspsykiatriske patienter i Danmark og at skabe et modelcenter for retspsykiatri på internationalt niveau.


Ankomst- og administrationsbygning.


Sikkerhed og socialisering​​​

Patienters og personales sikkerhed er et af fokusområderne i byggeriet, fordi sikre rammer skaber tryghed. Retspsykiatrien huser ofte patienter, der er indlagt i længere tid ad gangen, og derfor fokuserer byggeriet også på gode rammer for aktiviteter og socialisering som led i behandlingen.


Er man til fitness eller vægtløftning, kan man gå i fitnessområdet. Er man til løb, kan man spæne ud i det grønne langs en 325 meter lang aktivitetsløjpe med indbyggede trapper og forhindringer. 


Patienter, der ikke er til sport, får også rigeligt med aktivitetstilbud – de kan f.eks. besøge biblioteket, eller sansehaven, hvor man ud over selv at kunne dyrke grøntsager og gro blomster også vil være omgivet af eksotiske dufte og farver.

Tilpasset omgivelserne​

Et vigtigt element ved Ny Retspsykiatri Sct. Hans er at indpasse byggeriet i forhold til de klassiske bygninger og den omkransende natur.


Fællesområde og aktivitetshave er formet, så der opstår tre regulære plateauer, hver med sin egen landskabelige karakter.

Yderligere information​​

Redaktør