Rådgivning i sygehusvalg

Når du overvejer at blive undersøgt eller behandlet på et andet hospital end det, du er indkaldt til, kan du få hjælp af en rådgiver i sygehusvalg.

​Hjælp til at bruge frit og udvidet frit sygehusvalg

I Region Hovedstaden har vi en særlig rådgiver til dig, som gerne vil benytte frit eller udvidet frit sygehusvalg.

Rådgiveren i sygehusvalg kan :

  • oplyse dig om dine muligheder for at vælge et andet hospital
  • flytte din undersøgelse eller behandling til et andet hospital
  • oplyse dig om ventetider
  • oplyse dig om reglerne for transport og transporttilskud.

Sådan forbereder du dig

Det er en fordel, hvis du forbereder dig, inden du ringer. Fx kan du: 

  • læse om dine rettigheder i indkaldelsesbrevet
  • tjekke ventetiderne på de mulige undersøgelses- og behandlingssteder på mitsygehusvalg.dk
  • overveje hvad der er vigtigt for dig (fx kortest ventetid, bestemt undersøgelses- eller behandlingssted, transportafstand)
  • beslutte hvilket undersøgelses- eller behandlingssted, du helst vil henvises til, hvis du vælger frit sygehusvalg. Der kan være undtagelser for, hvad du kan vælge. Det hjælper rådgiverne dig med at få overblik over, når du ringer.

Hav følgende klar, når du kontakter os:

  • CPR nummer
  • indkaldelsesbrev
    • navn på hospital og afdeling
    • evt. behandlingskode
    • henvisningsdato iflg. brevet
    • mødedato
  • årsag til henvendelse
  • ønsker til undersøgelses- og behandlingssted.

Kontaktinformation til Rådgivning i Sygehusvalg

Telefon og åbningstider

Ring til rådgiverne på tlf. 38 64 99 00. 

  • mandag og tirsdag kl. 9-15
  • onsdag kl. 14-17
  • torsdag og fredag kl. 9-13.

Der er typisk længst ventetid i rådgivningen mandag og torsdag. Vi arbejder på højtryk på at løse udfordringerne, og vi beklager, hvis du oplever lang ventetid.

Du med fordel kontakte os i nedenstående tidsrum:

  • tirsdag mellem kl. 12-15
  • onsdag mellem kl. 16-17
  • torsdag mellem kl. 12-13
  • fredag mellem kl. 12-13.

Du kan også skrive til os på e-mail via sikker digital post

Du skal skrive til vores sikre postkasse på borger.dk eller e-boks.dk, da din henvendelse vil indeholde personfølsomme oplysninger.

 

Skriv til os med sikker digital post (log på med NemID) 

Mails besvares inden for tre hverdage.

Eksempel hvor du gør brug af frit sygehusvalg

1. Indkaldelse

Du modtager en indkaldelse til undersøgelse eller behandling på et hospital i Region Hovedstaden om to måneder. I brevet står dine rettigheder beskrevet.

2. Muligheder

Du undersøger mulighederne for at blive  undersøgt eller behandlet andre steder pga. et ønske om hurtigere behandling.
Du tjekker ventetiderne på mitsygehusvalg.dk

3. Rådgivning

Du kontakter en rådgiver i sygehusvalg og får overblik over dine valgmuligheder. Rådgiveren hjælper med at få dig henvist til et andet undersøgelses- eller behandlingssted.

4. Det videre forløb

Rådgiveren giver besked til hospitalet om flytning. Din oprindelige tid bliver aflyst. Dit nye undersøgelses- eller behandlingssted indkalder dig herefter.

Undersøgelse og behandling i en anden region

Hvis du er i et undersøgelses- eller behandlingsforløb på et hospital i en anden region, skal du søge om transporttilskud på en særlig måde. 

Hent ansøgningsskemaet

Skemaet skal indscannes og sendes med en sikker mail til Rådgivning i Sygehusvalg. Du kan evt. tage et foto af skemaet på din telefon. 

Send dit ansøgningsskema som sikker digital post (NemID)

Du er altid velkommen til at kontakte Rådgivning i Sygehusvalg og få hjælp til ansøgningen.

Redaktør