Ledsager med
Hvis du har ret til transport, og hvis sundhedspersonalet vurderer, at det er nødvendigt for dig at have en ledsager med under transporten, kan din ledsager køre sammen med dig.
Der er også tilfælde, hvor det er nødvendigt at have en ledsager med for at kunne gennemføre en undersøgelse eller behandling. Også her er det sundhedspersonalet, der vurderer behovet for transport.
Klage over afgørelse
Du kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du har fået afslag på transport.
Klagen skal indgives inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen, eller du er blevet opmærksom på, at du kan klage. I særlige tilfælde kan styrelsen godt behandle din klage efter de fire uger.
Find klageskemaet på borger.dk, hvor du skal logge på med NemID
Transport til og fra din praktiserende læge eller speciallæge
Du kan også få transport mellem din bopæl og din praktiserende læge eller speciallæge.
Det er din kommune, der vurderer, om din helbredssituation giver dig ret til transport mellem din bopæl og din praktiserende læge eller speciallæge.
Kontakt din kommune for yderligere informationer.