Undersøgelse og behandling af akut sygdom i udlandet

Hvis du bliver akut syg uden for landets grænser, og du skal undersøges eller behandles, afhænger refusionen af dine udgifter blandt andet af i hvilket land, du opholder dig.

Sådan kan du få akut undersøgelse og behandling og få dækket eventuelle udgifter i EU og EØS-lande

Du har følgende to muligheder:

Det blå EU sygesikringskort

Det blå EU sygesikringskort giver dig som udgangspunkt ret til gratis undersøgelse og behandling i det offentlige behandlingssystem i alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.

Se liste over EU-lande

Du har ret til gratis tandlæge-, læge- og hospitalsbehandling og medicin fra offentlige behandlingssteder, men du skal være opmærksom på, at du alligevel kan risikere at skulle betale en vis egenbetaling, hvis opholdslandets borgere i en tilsvarende situation også skal betale.

Har du fået akut behandling på et offentligt behandlingssted, og har du fået en regning på mere end egenbetalingen, kan du søge refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Søg refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere om det blå sygesikringskort

De danske regler i EU/EØS 

Har du ikke har kunne benytte det blå EU sygesikringskort, betalt for undersøgelse og behandling på et privat behandlingssted, eller betalt for yderlig egenbetaling i EU/EØS-land kan du søge om refusion hos os i Region Hovedstaden. (Schweiz er dog ikke omfattet af denne aftale.) Her søger du efter et andet regelsæt (mobilitetsdirektivet)

 

Her refunderer vi udgifter til akut undersøgelse og behandling i EU/EØS med det beløb, som behandlingen koster i Danmark (DRG- takster). Det kan betyde, at refusionen bliver mindre, end dine udgifter, og du kan heller ikke få mere i refusion, end den pris du har betalt for behandlingen i udlandet.

Søg her Hvad er proceduren /link

Når du søger begge steder, får du mulighed for at afkrydse, om du vil søge begge steder. I så fald vil vi finde den måde, hvorpå du opnår den største refusion.

Lande uden for EU/EØS kræver altid en privat rejseforsikring

Når du rejser til lande uden for EU/EØS, er en privattegnet rejseforsikring din eneste mulighed for at få dækket dine udgifter, hvis du bliver syg på rejsen. Hverken reglerne om det blå EU sygesikringskort eller de danske regler dækker udgifter til lægeordineret hjemtransport eller hjemtransport ved død. Det er derfor altid en god idé at tegne en rejseforsikring.

En rejseforsikring dækker kun, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade under rejsen. Har du haft en behandlingskrævende sygdom inden for de seneste to måneder før afrejsen, er det vigtigt, at du på forhånd sikrer dig, at du er rask nok til at rejse. Rejseforsikringen dækker nemlig ikke sygdomme eller skader, som er opstået før din afrejse. Derfor skal du, inden du rejser, få foretaget en medicinsk forhåndsgodkendelse for at sikre, at din rejseforsikring dækker de udgifter, der relaterer sig til din eksisterende sygdom. Kontakt dit rejseforsikringsselskab og hør hvordan.

Redaktør