Praktiserende læge Bjørn Perrild fortæller, hvordan et undersøgelsesforløb normalt forløber.
Undersøgelsesmuligheder
Et undersøgelsesforløb (også kaldet for udredning) kan fx bestå af samtaler, fysiske undersøgelser, blod- og vævsprøver, røntgen, skanninger og kikkertundersøgelser. Undersøgelserne foregår enten:
- hos din egen læge
- hos speciallæge med en særlig indsigt i den sygdom, du skal undersøges for
- på hospital.
Du skal selv bestille tid hos speciallægen
Et undersøgelsesforløb afsluttes ofte hos din egen læge. Men andre gange bliver du henvist enten til en speciallæge eller et hospital for at blive undersøgt nærmere.
Bliver du henvist til en speciallæge, skal du selv ringe og bestille en tid. Skal du til undersøgelse på hospitalet, bliver indkaldelsen sendt til din e-Boks/borger.dk.
Aftal hvordan du får svaret
Hvis du får taget blodprøver eller andre undersøgelser, er det vigtigt, at du aftaler med lægen, hvordan du får svaret. Du kan også logge dig ind med dit NemID på minsundhedsplatform.dk eller sundhed.dk for at se svaret på undersøgelserne.
Du skal give din accept
Hvis der skal en behandling til, skal du informeres om, hvad behandlingen består i, hvor det skal ske m.m., og du skal give din accept. Det kalder vi, at du giver dit samtykke.
Du har vigtige rettigheder og muligheder
Når du er blevet henvist af en læge til undersøgelse for sygdom, har du :