Det blå EU-sygesikringsbevis

​Her kan du finde information om det blå EU-sygesikringsbevis

​​​​​​​​​​​​​

Du skal have det blå EU-sygesikringsbevis ved rejse til et EU/EØS land når du:

 

  • skal på ferie
  • skal i praktik eller være au-pair
  • studere eller følge en faglig uddannelse, eller
  • du skal arbejde for din danske arbejdsgiver. Du skal have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring, før du kan få det blå EU-sygesikringskort.

Det blå EU-sygesikringsbevis, giver ret til behovsbestemt sygehjælp under ophold i:

Det drejer sig om ydelser, der fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendige under et ophold i udlandet, under hensyntagen til ydelsens art og opholdets forventede varighed.

Kortet dækker også nødvendig behandling, hvis du fx har en kronisk sygdom, og selvom du ved, du kan få behov for behandling.

Det er den behandlende læge, der skal vurdere om:

  • Der er opstået et behov under opholdet
  • Behandlingen skal foretages under opholdet.

Vurderingen kan kun ske ved kontakt med patienten, så første konsultation vil altid være dækket af EU-sygesikringsbeviset. Det skal ikke være nødvendigt for personen at afbryde et planlagt ophold og rejse hjem for at få en nødvendig behandling, men muligt at fortsætte opholdet på forsvarlige vilkår.

EU-sygesikringsbeviset dækker ikke, hvis formålet med opholdet er at få behandling.

Ved brug af EU-sygesikringsbeviset i et andet land er man stillet som borgerne i det pågældende land, og det kan betyde en mindre egenbetaling.

Læs mere om EU-sygesikringsbeviset her

 
 

 

Redaktør