Diagnostisk Grundundersøgelse:
Bruges første gang tandlægen ser dig. Meningen
med undersøgelsen er - som navnet antyder - at tandlægen efter endt
grundlæggende undersøgelse kan stille sine diagnoser.
Han eller hun har dannet
sig et totalt billede af, hvordan dine tænder, tandkød, slimhinder, tunge og
kæber ser ud og fungerer. Tandlægen ved, om der er sygdomme, der skal behandles.
Om hvilke risikofaktorer, der spiller ind. Hvilke forhold, der kan og bør ændres
fremadrettet for at du kan få sunde forhold i munden igen. Hvordan de opståede
skader kan repareres. Lægge en plan for dette og forklare dig, hvad der bør ske,
hvordan, hvornår og hvorfor. Hvad der kræves af dig - og hvad det koster.
På
baggrund af ovenstående og på basis af sin samlede vurdering af dig, din
mundhygiejne og din evne og vilje til at leve et sundt liv og udføre en effektiv
mundhygiejne, placerer tandlægen dig i enten den grønne, den gule eller den røde
boks. Det har betydning for, hvornår du igen skal have et regelmæssigt
tandeftersyn.
Der skal dog gå mindst 12 måneder, før det må
udføres. Er der aktuel sygdomsbehandling i forløbet, vil man ofte blive indkaldt
til en fokuseret undersøgelse, hvor effekten af den udførte behandling
kontrolleres.
Diagnostisk Grundundersøgelse kan også udføres
af klinikkens tandplejer.
Diagnostisk Grundundersøgelse for
unge:
Indholdet af undersøgelsen er den samme som
ovenstående. Samme kriterier. Gives til personer, der er mellem 18 og 26 år.
Udvidet Diagnostisk Grundundersøgelse:
Undersøgelse dækker over samme
ydelsesbeskrivelser som ovenstående. Forskellen ligger alene i en forventet
større kompleksitet i sygdomsbilledet forårsaget af andre sygdomme i kroppen,
der også ændrer forholdene i mundhulen.
Undersøgelsen benyttes også i de
tilfælde, hvor patienten pludselig udviser stor sygdomsaktivitet som følge af
særlige generelle eller lokale sygdomsforhold.
Udvidet diagnostisk grundundersøgelse må kun
udføres af tandlæger.
Statusundersøgelse
1. gang du kom på klinikken, udførte tandlægen
eller tandplejeren en Diagnostisk Grundundersøgelse. Det betyder, at tandlægen
har kortlagt alle forhold af betydning i din mund, taget stilling til, om der er
risikofaktorer på spil, som har betydning for udvikling af sygdom, samt bestemt,
hvilken farvekode du som patient skal have.
Med Statusundersøgelsen følger
tandlægen op på sine tidligere fund, overvejelser og risikofaktorer og gør
status over din øjeblikkelige tilstand. Den diagnostiske grundundersøgelse
fastlægger dit niveau. Statusundersøgelsen kontrollerer, hvordan det er gået dig
siden sidst og gør status.
I forbindelse med statusundersøgelsen
foretager tandlægen eller tandplejeren de samme undersøgelser, som ved den
diagnostiske grundundersøgelse. Du bliver inddraget og får alle fund forelagt,
samt hvilke løsninger der skal til for at afhjælpe eventuelle problemer.
Afslutningsvis kommer din tandlæge eller tandplejer med sin anbefaling af,
hvornår du igen skal komme til dit regelmæssige tandeftersyn. Desuden fastsættes
din farvekode, der godt kan være ændret i forhold til sidst.
Ny statusundersøgelse udføres tidligst efter
12 måneder. Er der aktuel sygdomsbehandling i forløbet, vil man ofte blive
indkaldt til en ‘fokuseret undersøgelse’, hvor effekten af den netop udførte
behandling kontrolleres.
Parodontal undersøgelse og diagnostik
Ydelsen anvendes, når der i forbindelse med en
af ovenstående undersøgelser konstateres paradentose omkring mindst 2 tænder,
hvor der også ses blødning og/eller pusflod fra tandkødslommerne.
Tandlægen
eller tandplejeren måler dybden på alle tandkødslommer og noterer det i et
specielt diagram, et såkaldt pochediagram. Her aftegnes også tandkødets højde på
tanden, om tænderne er løsnede eller har flyttet sig, og om der er blødning
og/eller pusflod. Et omfattende diagram og registreringsarbejde.
På baggrund af dette er tandlægen eller
tandplejeren i stand til at stille de relevante diagnoser, lægge og forelægge en
behandlingsplan for dig og give et bud på prognosen for behandlingen.
Ydelsen ‘Parodontal undersøgelse og
diagnostik’ indeholder ikke et behandlingselement. Det afregnes gennem særskilte
ydelser og varierer naturligvis alt efter undersøgelsens fund og af sygdommens
alvor.
Fokuseret Undersøgelse
En fokuseret undersøgelse er en
kontrolundersøgelse af et eller flere aktuelle sygdomsproblem(er), som blev
konstateret i forbindelse med en af de tidligere nævnte undersøgelser.
Tandlægen
eller tandplejeren har kun opmærksomheden rettet mod det aktuelle problem. Har
behandlingen hjulpet? Skal behandlingen gentages? Skal mundhygiejnen justeres?
Skal din levemåde ændres? Det er et led i de overvejelser, som din behandler gør
sig. Desuden ajourføres diagnostik og behandlingsplanlægning.
En fokuseret undersøgelse vil typisk finde
sted 3-6 måneder efter den ‘store’ undersøgelse. En fokuseret undersøgelse kan
gentages, inden du indkaldes til den regelmæssige undersøgelse. Hvornår det
sker, planlægges ud fra resultatet af din fokuserede undersøgelse.
VIGTIGT!
Hvis du af en eller anden grund ikke føler dig
tryg ved ikke at modtage en undersøgelse hvert halve år, som du måske tidligere
har været vant til, så står det dig naturligvis frit for at få en sådan
foretaget. Det er dit eget helt frie valg og noget, som du altid kan aftale med
din tandlæge.
Du skal dog i den forbindelse være
opmærksom på, at du ikke modtager overenskomstmæssigt tilskud til undersøgelsen!
Din tandlæge fastsætter selv prisen.