Fødsler

​For at få et overblik over udviklingen i antal af fødsler og genindlæggelsesmønstre i forbindelse med fødsler, er udarbejde en ledelsesinformation for området for perioden 2013-2016. For data for efterfølgende år henvises til e-sundhedsdata for område.

Formål
Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og kunne sætte fokus på udviklingen i antal fødsler og genindlæggelser i den enkelte kommune, det enkelte hospital samt samordningsudvalgene. Ledelsesinformationen går således ikke ned i de enkelte detaljer, men kan være med til at udpege, hvor der er behov for iværksættelse af yderligere analyser for området.
Ledelsesinformationen er kun udarbejdet for årene 2013-2016. For data for efterfølgende år henvises til e-sundhed.

Data
Der er kun medtaget registreringer af fødsler for kvinder med bopæl i hovedstadsregionen som har født på et af Region Hovedstadens hospitaler. Hjemmefødsler og fødsler på privatklinik eller andet er således ikke medtaget

Ledelsesinformationen består af:
1. "Overblik", der viser data for hele regionen. Det vil sige kvinder med bopæl i hovedstadsregionen, som har født på et af Region Hovedstadens hospitaler.
2. Data for den enkelte kommune. Det vil sige kvinder med bopæl i den pågældende kommune, som har født på et af Region Hovedstadens hospitaler.
3. Data for hvert enkelt af Region Hovedstadens hospitaler. Det vil sige kvinder med bopæl i hovedstadsregionen, som har født på det pågældende hospital i hovedstadsregionen.
4. Data for samordningsudvalg for det enkelte hospital. Her er det kun borgere fra de kommuner, som hører til det pågældende hospital, der tæller med. En kvinde fra Hillerød, som har født på Herlev-Gentofte Hospital, vil således hverken tælle med under Samordningsudvalget Midt (Herlev-Gentofte Hospital) eller Samordningsudvalget ved Nordsjællands Hospital.

Ledelsesoverblikket dækker over følgende områder:

  • Fødsler opdelt på "ambulant" og "indlagte"
  • Genindlæggelse efter fødsel
  • Genindlæggelser fordelt på tidsinterval mellem fødselskontakt og genindlæggelse
  • Genindlæggelser fordelt på diagnoser.

 

Redaktør