Somatikken - Forebyggelige (gen)indlæggelser

For løbende at følge udviklingen i samarbejdet på det somatiske område mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, udarbejdes der én gang i kvartalet ledelsesinformation på området.

Formål
Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og kunne sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune, det enkelte hospital samt samordningsudvalgene. Ledelsesinformationen går således ikke ned i de enkelte detaljer, men kan være med til at udpege, hvor der er behov for iværksættelse af yderligere analyser for området.
Ledelsesinformationen udarbejdes ´en gang i kvartalet. For at tage højde for de væsentligste efterreguleringer, udarbejdes den med 2 måneders "forsinkelse".

Data
Der er kun medtaget registreringer for borgere med bopæl i Region Hovedstaden behandlet på Region Hovedstadens hospitaler. Borgere, der har været indlagt på private hospitaler eller hospitaler i andre regioner m.m., er således ikke medtaget.

Ledelsesinformationen består af:

1. "Overblik", der viser data for hele regionen. Det vil sige samtlige borgere i hovedstadsregionen, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens hospitaler.
2. Data for den enkelte kommune. Det vil sige borgere fra den pågældende kommune, der har været i kontakt med et af Region Hovedstadens hospitaler.
3. Data for hvert enkelt af Region Hovedstadens hospitaler. Det vil sige borgere fra hovedstadsregionen, som har været i kontakt med pågældende hospital i hovedstadsregionen.
4. Data for samordningsudvalg for det enkelte hospital. Her er det kun borgere fra de kommuner, som hører til det pågældende hospital, der tæller med. En borger fra Hillerød, som er indlagt på Bispebjerg Hospital, vil således hverken tælle med under Samordningsudvalget ved Bispebjerg Hospital eller Samordningsudvalget ved Nordsjællands Hospital.

For hvert område vises data for følgende fire områder:

  • Forebyggelige (gen)indlæggelser
  • Forebyggelige (gen)indlæggelser for over 65 årige
  • Forebyggelige indlæggelser for over 65 årige fordelt på diagnoser
  • Forebyggelige genindlæggelser for over 65 årige fordelt på diagnoser  


Grundtabeller for ledelsesinformationen i forbindelse med sundhedsaftaler

I den kommunale/regionale arbejdsgruppe vedrørende data om aktivitet og økonomi er det besluttet at gøre datagrundlaget til den månedlige "Ledelsesinformation i forbindelse med sundhedsaftaler" tilgængelig for alle i tabelformat, med mulighed for tilpasning i forhold til individuelle behov.

Der er udarbejdet data/ tabeller  for områder i Ledelsesinformationen som indeholder information for de 5 områder

Tabellerne indeholder en grundtabel (pivot-tabel), som kommuner/hospitaler selv kan tilgå og arbejde videre med i forhold til specifikke ønsker om dataafgrænsning og ønsket layout.

Links til Excel tabellerne ligger til højre på denne side sammen med en variabelbeskrivelse.

Filer til højre i billedet:

PDF med den nyeste Ledelsesinformation
Excel filer med data
Variabel liste
PDF med ledelsesinformation for de seneste 3 år

Redaktør